Parlamentet i Budapest set fra Donau. Billede: Charlotte SøeUngarn
Bus-rejse med
Lønne Højskole
23. maj - 3. juni
2007

Ungarsk forsommer
Lønne Højskoles maj-rejse er et møde med et forsommer-blomstrende Ungarn i nutid, historie, kultur, politik og fest.

Fire landes folkeliv
Bus-rejsen går gennem Nord- og Øst-Tyskland, Prag, Tjekkiet og Slovakiet med hotel-overnatning undervejs. Der er otte overnatninger på Ungarn-rejsen, tre på højskolen. Rejsen er en sammenhængende fortælling om fire landes folkeliv og om de politiske omvæltninger, som gav landene fælles skæbne.

Donau set fra Visegrád med kig til Slovakiet. Billede: Charlotte Søe

På forhånd med Ungarn
Fra onsdag til rejsen fredag gives forhånds-indblik i Ungarn. Lønne Højskole har rejst i Ungarn siden 1985. Rejsen ledes af Charlotte og Poul Erik Søe, Lønne Højskole.

Gellert-højen i Budapest med mindesmærke fra anden verdenskrig, oprindelig rejst for de russsiske soldater

På Donaus bredder
I Ungarns hovedstad Budapest med dens naturgivne skønhed på Donaus bredder bor vi på flodens østside nær undergrundsbanen. Vi er på rundtur i hovedstaden med besøg på Gellert-højen, det prægtige udsigtssted over Budapest og Donau.

Kongeslottet i Budapest. Billede: Charlotte Søe

Kommunisternes kongeslot
Vi er på det mægtige kongeslot, sært nok genrejst af kommunisterne efter krigen. I Mathias-kirken, ruinerne fra romertiden, på Heltepladsen med Ungarns historie og Fisker-bastionen, de væsentligste mindesteder i staden. Frokost i bymidten.

Historiens og byens lys
En dag gæster vi byens gamle markedshus og er på fortælle-rundtur i Nationalmuseet. Vi har søgt adgang til parlamentet med sindbilledet på ungarsk selvråderet, kongekronen med det skæve kors.

Gamle Buda i byens lys
En aften går vi i byens lys gennem det gamle Buda til et ungarsk værts- og vinhus, hvor vi spiser og hører musik.

Byen Eger set fra borgen, hvor ungarerne stod sig mod tyrkerne

Vin-byen ved Matra-bjergene
Egri Bikáver rødvinEn heldagstur går til en af Ungarns smukkeste byer, Eger ved floden mellem bjergene Matra og Bükk. Der er rundtur i middelalderbyen og på borgen, hvor ungarerne længe stod sig mod tyrkerne. I omegnens højdedrag, hvorfra okseblods-vinen Egri Bikavér kommer, møder vi i en vinkælder egnens vin-tradition og smager på vinen, til vi er sagkyndige.

Donau-knæet nær Visegrád. Billede: Charlotte Søe

Donau-knæet
En tur i flot flod-landskab går nordpå til Visegrád til Donauknæets skønne skue. Vi gæster stenborgen oppe over floden.

Torvet i den særprægede lilleby Szentendre (Sankt Andreas). Torvet hed før "Marx plads", nu "Folkets plads". Billede: Charlotte Søe

Szentendre - Ungarns Skagen
Hvad Skagen var for dansk kunst, blev Donau-byen Szentendre for Ungarns. Byen er i sig selv et særpræget mødested mellem tid-lag, stilarter og folk. Vi træder ind i byens historiske ramme.

Margit Kovács 1960

Margit Kovács liv i ler
Vi gæster keramikkens verdensnavn Margit Kovács i hendes eget museum i Szentendre. Den livfyldte kunstner var i to år på Den kongelige Porcelænsfabrik i København.

Donau-båden venter i Szentendre. Billede: Charlotte Søe

Flodtur med ungarsk mad
Vi har bedt en flodbåd hente os i Szentendre og sejle os tilbage til Budapest, mens vi spiser ungarsk ombord.

Forestilling i musikstaden
En aften er vi til koncert eller forestilling i den sang- og musik-glade hovedstad. Billetten er med i prisen.

Hus i jugend-stil i den gamle markedsby Kecskemét. Billede: Charlotte Søe

Musikant-modtagelse på puszta-gården. Billede: Charlotte Søe

Puszta-romantik og virkelighed
En dag kører bussen østpå i Ungarn til den gamle markedsby, i dag storbyen Kecskemét i Ungarns hjerte - og til den uopdyrkede del af pusztaen, græssteppen. Rundvisning i Kecskemét med særegne huse i Jugendstil.
Vi er på en stor puszta-gård i egnens romantiske stil. I kommunist-tiden var det partitoppens lukkede feriested. Hestehyrderne viser dressur, og vi spiser puszsta-mad til roma-toner.

Kvindelig rytter på pusztaen. Billede: Charlotte Søe

Ride-opvoisning på pusztaen. Billede: Charlotte Søe

Modtagelse og pris
Modtagelse på højskolen med kaffe og te onsdag 23. maj mellem 15 og 18. Afrejse søndag 3. juni efter morgenmaden. Deltagelse på dobbeltværelse 9630. Enkeltværelse 10330. Alle værelser har eget bad og toilet.
Der betales 2000 kr., når højskolen bekræfter tilmeldingen, og resten en måned før opholdet eller efter aftale.
Der er ingen skjulte overraskelser, for prisen dækker alt: Bosted, alle måltider, undervisning, sengetøj og sengelinned, håndklæder samt bus til og i Ungarn og adgang til alle steder, vi gæster.

Nemt at komme til højskolen
Højskole-bussen er en særlig bus på opholdets førstedag fra Varde banegård kl. 16 lige til Lønne Højskole. På sidstedagen kører bussen til Varde banegård fra Lønne Højskole 9,35. Bussen er i Varde 10,05 og har derfra forbindelse med tog til alle landsdele. Pris hen og tilbage ialt 120 kr. Brug af bussen aftales forud med højskolen.

Tilmelding til Højskole-færd til Ungarn
23. maj - 3. juni 2007

Navn

Adresse

Postnummer

By

Telefon

Elpost @

Dobbeltværelse
Enkeltværelse

Ønsker at bruge Højskole-bussen
23. maj fra Varde til Lønne
3. juni fra Lønne til Varde

Eventuel meddelelse til højskolen:


Efter tryk på Send går der lidt tid, før der er svar på, om tilmeldingen er rigtigt sendt


Kort over højskole-egnenStedet
Alle bosteder er med eget bad og toilet. Man kan vælge enkelt- eller dobbelt-værelse. Cykler til fri brug. Dagligvarer kan købes på højskolen.

Vestligst og festligt
Lønne Højskole er Danmarks vestligste, og vi prøver at være den festligste. Midt i et klitland-skab med skov og hede. Gå- og cykelstier lige ud i området.
Der er fire kilometer til Vesterhavet og Ringkøbing fjord. Kort kørsel til fugle-halvøen Tipperne, til Hvide Sande, Henne Strand og Varde.

Er der plads?
Hvis der pludselig er lyst til at tage på højskole med kort varsel, så spørg telefon 75 28 82 20, om der er afbuds-plads.

Sådan finder man selv Lønne Højskole
I bil køres gennem Lønnestak, som vejvæsenets skilt fejlagtigt kalder Lønne, videre mod Nymindegab, kort efter ligger højskolen på Vesterhavsvej 150 inde til højre bag en rosenhæk med et lille, hjemmegjort skilt i blåt og hvidt.
Iøvrigt går der tog til Nørre Nebel og offentlig bus derfra lige til højskolen. Der er også bus lige til højskolen fra Ringkøbing.
Og man kan bruge Lønne Højskoles særlige bus fra Varde banegård lige til Lønne Højskole.

Lønne Højskole, Vesterhavsvej 150, 6830 Lønne
Fax 7528 8225 - Telefon 75 28 82 20 
elpost@loenne.dk

Gå til forsiden af Lønne Højskoles hjemmeside