Sandflugt-skoven
Lønne Højskole er  nabo til en 47 kvadratkilometer stor klitskov. Der er gå- og cykel-stier lige fra Højskolen ud i det det vilde natur-område, formet af sand-flugten fra 1580'erne og frem til førstningen af 1900-tallet.

Sandflugten formede et mægtigt landskab af bakker, plantet til fra først i 1900-tallet.
De første træer var bjergfyr, men siden er mange træarter kommet til - og nu er der er  en rig sammensætning af nåle- og løvtræer.
Det er en fuglerig skov med megen vildt, også en stor flok kronhjorte.
Foto: Astrid Søe, Lønne Højskole
Der ligger 12 til 18 meter klitsand hen over området. Under nogle af klitterne er der gamle moræne-bakker fra før sidste istid.
Siden midten af 1990'erne er der påny plantet mange egetræer. I mange år troede man fejlagtigt, at kun nåletræer kunne gro i Vestjylland. I virkeligheden er egetræerne langt mere holdbare.
Foto: Astrid Søe, Lønne Højskole
Mange arter af lav præger skovbund og lysninger mer og mer. Laverne er gode tegn på lav luftforurening.
I samspil med urhedens planter, lyng og krakkebærlyng, som nogen også kalder sortbær eller revling, skaber lav-arterne en farverigdom - som selvlysende grønhed i en fattig jord.
Foto: Astrid Søe, Lønne Højskole
Mange bønder blev fordrevet af sandflugten. Vest for Lønne Højskole måtte 26 landbrug bukke under for sandmasserne. I tiden efter anden verdenskrig døde endnu flere brug ved sammenlægninger.
Som nabo og genbo til højskolen er der stadig to levende landbrug.
Foto: Astrid Søe, Lønne Højskole
Dele af den store sandflugt-skov vil i fremtiden blive vildskov. Udgåede og væltede træer vil i mindre omfang end før blive fjernet, men skal blive der som bosteder for insekter og fugle.
I Schweiz har man gjort sådan med held i store naturparker.
 
Foto: Astrid Søe, Lønne Højskole
De mange nye løvtræer, også selvplantninger som på strækket fra højskolen ud mod Nymindegab, øger farve-pragten sommer og efterår. Foto: Astrid Søe, Lønne Højskole