Statshøjskoler
For højskole-historiens skyld skal det stå et sted, at der i 1993 var modstand mod at gøre de frie højskoler til statshøjskoler. Det sker i den ny lov, hvor undervisningsministeren stryger ordet privat.

De frie skoler er skabt som modstykke til statens skoling. Derfor er de private. Det har for slægtled af højskole-folk været vigtigt. Ordet privat har værnet højskoler mod indblanding fra staten, trods statens tilskud. Det lille ord har været med til at sikre, at højskolernes tilskuds-lov var en af de frieste i verden.

Højesteret har godkendt, at staten nedlagde seminarier ud fra rent partipolitiske synspunkter, blandt dem også en selvejende institution. Derefter kan højskoler, der ikke føjer statsmagtens øjeblikkelige flertal, når som helst nedlægges.

Der var tilbage een hindring for den partipolitiske magtudfoldelse - ordet privat.

Privatiseringen har lagt ordet privat for had. De historieløse ved ikke, at ordet privat i højskolen udtrykker noget ganske andet - ikke en overvejelse af penge-fordele ved statsdrift eller privatdrift, men hver skoles frihed i forhold til statsmagten.

De højskole-folk, der er ret ligeglade med, om ordet privat står i loven eller ej, kunne dog i det mindste tænke på, om ordet har skadet i de år, hvor det har stået i loven. Hvis der har kunnet drives fri højskole med det ord i højskoleloven, hvorfor så give slip på det nu?

Og hvorfor give slip uden at få at vide, hvorfor ordet skal væk? Man kan gå ud fra som en ganske sikker sag, at når Konservative, Venstre og Radikale, som elsker det private, vil have ordet væk, så er der en særlig grund. Der er en skjult hensigt.

Friheden fra statsmagten har aldrig været så vigtig som nu, hvor statsmagten udgøres af folketomme partier, der vellystigt bryder folkeret og grundlov. Det er så indlysende, at partier, der skyder folkestyret i sænk, og som hindrer uvildige undersøgelser af egen magtmisbrug, vil fjerne også højskolernes frihed, der blot ved sin tilstedeværelse udgør en fare for det parti-fåmandsvælde, der har afløst demokratiet.
© Poul Erik Søe 4. juni 1993

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside