Sådan svigtes folkestyret
når politikere gøres til kvæg
Fortællingen om, hvordan en lov, de fleste er imod, alligevel bliver vedtaget
I Københavns bystyre er der strid mellem socialdemokraterne. En af dem har fået den tanke, at han ligefrem vil holde et løfte, han har givet vælgerne i valgkampen i marts. Det er jo ikke hverdagskost. De københavnske socialdemokrater vil helst smide ham ud af partiet. Men han er også første stedfortræder i folketinget. Smider man ham ud, så kan regeringen komme til at mangle hans stemme og falde. Så de beder ham selv om at gå i stedet. De vil fryse ham ud.

På det grundlag drøftes så partidisciplinen igen. Både partidisciplinen i landets kommuner og i folketinget. Skønt folketingsmedlemmer ifølge grundloven ene er bundet af deres samvittighed, så har partierne grundlovsstridigt tilranet sig den magt at tvinge folk til at stemme, som flertallet i deres parti stemmer. Frie folkevalgte gøres til stemmekvæg, og folkestyret betaler regningen.

Partiernes magt-folk mener, at demokratiet slet ikke kan køre uden partidisciplin. I så fald havde partidisciplinen nok været del af grundloven, hvad jo hverken disciplinen eller partierne er.

I virkeligheden medfører partidisciplinen igen og igen, at der slet ikke er demokrati, men kun partimagt. Det hele ses nemt af et enkelt tilfælde. Jeg har valgt en lov, der skal igennem folketinget. Loven bliver vedtaget ved tredie behandling med overvældende flertal. 152 stemmer for og 27 imod.

Det er tydeligt, at her har vi at gøre med en lov, som virkelig har folketinget bag sig. De sølle 27 stemmer imod viser, at det kun er afvigerne, der er står udenfor. Hvem kan overhovedet tænke sig at gøre indsigelse mod en lov, som 157 af folketintets 179 medlemmer står bag?

Ved afstemningen i folketinget delte stemmerne sig sådan:

Men bag de lukkede døre i partierne havde der forud for afstemningen i folketinget været meget delte meninger om loven. Det kommer ikke frem i det åbne, for afstemningerne i partierne holdes skjult. Da der blev stemt bag partiværelsernes lukkede døre så det sådan ud:

I virkeligheden var der altså slet ikke flertal for loven. 88 var for loven, men 91 imod. Havde der ikke været partidisciplin, så var loven faldet.

Men på grund af partidisciplinen ændres et nej til et ja. Og til sidst ser det ud, som om der er overvældende flertal bag loven:

Partidisciplin er ikke til for "at få demokratiet til at køre", men for at holde parti-magten gående.

© Poul Erik Søe 22. oktober 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside