Hører du Foghs krige?
Måske er jeg
ved at blive døv,
måske når der bare
så mange lyde frem,
at jeg er blevet ferm
til at vælge fra.
I hvert fald
har jeg aldrig hørt
Foghs krige.
De er så langt væk
nede i ørkenen,
hvor der ikke bor ret mange.
Selv i nattestilheden
hører jeg ikke
Foghs krige,
en enkelt bil
på Vesterhavsvej
mod for hård finsk asfalt
overdøver.
Måske hører jeg ikke
Foghs krige,
fordi de går stille med dørene
dernede sydligst i Irak,
hvor de gør meget rent
og vasker op.
Måske hører jeg ikke
Foghs krige,
fordi der er ret stille
i den ørken.
Jeg ved ikke
hvorfor jeg så ivrigt lytter,
hvorfor jeg vil høre
Foghs krige.
Selv da de fandt
et bundt gamle våben
og jublede i den danske lejr
kunne jeg ikke høre
Foghs krige
på Vesterhavsvej.
Jeg hørte heller ikke
Foghs krige,
da stilheden bredte sig
efter bomberne,
som var for gamle,
for rustne, for tærede
og uden det ønskede fyld.
Jeg hører en ungdom
sprænges og forbløde.
Jeg hører børn skrige,
hører børn og gamle,
kvinder og mænd dø.
Men jeg hører aldrig
Foghs krige.
© Poul Erik Søe 31.1.2004
Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.