Lagerstyring
Den store kusks piskesmæld over radiofolkenes bare rygge
Det er lykkedes Enmandsavisen at få fat
i det første manuskript til en kommentar i Danmarks Radios P1, efter at den ny
generaldirektør Kenneth Plummer lige har sat sig i stolen og straks vil dreje
P1s journalistik i USA-venlig retning.
(Til dagbladet BTs medarbejder, Kirsten Erlendsson, har den ny generaldirektør
desuden sagt: "Jeg er inspireret af, at jeg har arbejdet meget i
internationale miljøer, har rejst meget og har en del af mine rødder på den
amerikanske østkyst. Men jeg føler mig rigtig, rigtig dansk. Jeg elsker
Danmark og alt, hvad det indebærer af dansk kultur, dansk mad og grundlæggende
danske værdier."
Danmarks Radio oplyste om den ny generaldirektør ved hans udnævnelse: "Kenneth
Plummer er uddannet HA og cand.merc. fra Handelshøjskolen i København, og
uddannelsen førte i første omgang til en stilling som produktchef i O. Kavli
A/S, hvor han havde ansvar for produktudvikling samt salg og markedsføring af
en række fødevaremærker. Herfra kom han til The Walt Disney Company Nordic
A/S - først som marketingchef og siden som marketingdirektør. Siden fulgte
seks år i den internationale legetøjskoncern Mattel.")
Her er kommentaren fra det nye Orientering, der i øvrigt efter hvad
Enmandsavisen erfarer vil skifte navn, da ordet orientering egentlig vil sige at
"vende i østlig retning" - eller som Nudansk ordbog siger det: - at
anbringe noget, så det vender i en vis retning.
Orientering om Abu Ghraib
Ifølge den amerikanske fjernsyns-sender CNN har USA i denne uge løsladt nær tusind fanger fra Abu Ghraib fængslet i Irak. Det sker ifølge CNN på den irakiske regerings krav.
Ifølge andre kilder vides det ikke, om løsladelsen sker, fordi sunni-muslimerne i Irak har stillet frigivelsen som krav i forhandlingerne om Iraks nye grundlov. I det telegram, der ligger til grund for ordene her, er denne mistænkeliggørelse fjernet, og det tjener kun til ros for CNN, der tidligere alt for ofte modarbejdede den amerikanske regerings politik i Irak ved at skrive sandheden. Heldigvis har CNN i mellemtiden fået hård kappestrid fra fjernsyns-senderen Fox, der på helt anderledes redeligt grundlag har forstået at omskrive de virkelige hændelser, så fremstillingen ikke skader USA i den varige tilstand af krigstid.
Abu Ghraib er i lang tid på grund af uamerikansk virksomhed blevet skildret i pressen som et sted, hvor fanger tortureres og mishandles af de amerikanske soldater. Nogle af de amerikanske soldater har tilmed indrømmet, at de har medvirket til tortur, men det er en almindelig opfattelse, at indrømmelserne blot er sket, fordi soldaterne foretrækker at sidde i et hjemligt fængsel i stedet for at være i Irak. Den amerikanske hærledelse har på ingen måde tilskyndet fange-mishandlingen, da hærledelsen jo kun vil skabe fred og demokrati.
Ifølge CNN har de nær tusind fanger, der er løsladt, ikke været spærret inde på grund af voldelige forbrydelser, og de har alle tilstået deres forbrydelser, erklæret sig mod vold, og at deres hensigt er at blive gode borgere i et demokratisk Irak.
Når næsten tusind fanger er nået så langt i deres genopdragelse i Abu Ghraib, så kan det kun ses som et udsagn om, at amerikanerne har valgt den rigtige fremgangsmåde, da mange irakere hjemme i Irak og uden for fængslerne ikke synes at være nået til den indsigt, som fangerne i Abu Ghraib giver udtryk for. Deres medarbejder må derfor se det som sandsynligt, at nye fanger efter en grundlovs vedtagelse skal erstatte de nu løsladte, så de kan møde virkelighedens demokrati inde fra.
Selvom der aldrig før er løsladt så mange på samme tid, så skal fange-frigivelsen ikke ses løsrevet, men som altid i amerikansk udenrigspolitik i et større perspektiv. Som enhver, der har gået på Handelshøjskolen, ved, er næst indkøbs-politikken ikke noget så vigtigt som lagerstyringen. Det, der gælder i en lille butik, gælder også på verdensplan. De magter, der tildeler de mindre stater og folk friheden og freden, må altid sikre sig at have et tilstrækkeligt lager, når pludselige behov opstår. Denne uges fange-løsladelse skal helt enkelt ses som lagerstyring.
Det er en fuldstændig misforståelse, at en omfattende fange-frigivelse som den i Irak er en følge af moderne krigsførelse og amerikanernes nyindførte verdensorden. Tilbage i middelalderen var det helt almindeligt, at der ved fredsslutninger blev udvekslet gidsler, som regel kongesønner eller adelsbørn. De var under lås og slå hos den sejrherre, der havde tiltvunget sig magten, og hvis den undertvungne gjorde oprør, måtte gidslerne bøde - eller de kunne frigives som belønning til det land, der vedvarende underkastede sig de nye magthavere.
Det er heller ikke amerikanerne, der indfører tilfangetagelse og løsladelse som del af udenrigspolitikken. Israel har altid sørget for at have et stort antal palæstinensiske fanger, som nok var indsat uden dom, men hvis indespærring havde et fredeligt formål, fordi de kunne løslades på et tidspunkt, da Israel udadtil ville vise sin imødekommenhed og fredsvilje.
Nogle tusinders indespærring et år eller to på knækbrød og vand er selvsagt intet imod, hvad amerikanske soldater dagligt må opleve, når lykkeligt befriede irakere tillader sig at skyde på dem om dagen, mens aftenerne må henslæbes med at se Walt Disney, uden at det amerikanske filmselskab på nogen måde skal omtales dårligt, da Joachim von And jo netop viser amerikansk selvironi - at man bliver sur af at være rig.
Det er sammenlagt noget meget gammelt, småkongernes hyggelige udveksling af sønne-gidsler, vi ser genskabt i moderne krigsførelse som lagerstyring. Det gælder om at have nok på lager til en pludselig efterspørgsel, men man skal også være rede til at tømme eller nedskære lageret, hvis der pludselig er brug for folk og rum til andre formål. Det er ren logistik.
© Poul Erik Søe 28.8.2005
Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.