Det danske oprørs historie
Træk af danskernes modstandskamp mod EU
2. juni 1992: Vælgerne siger nej til unionen.
3. juni 1992: Dagen efter den danske unions-afstemning 1992 udskød Irland
deres folkeafstemning, som skulle have været holdt fjorten dage efter.
Dagen efter den danske unions-afstemning besluttede Frankrigs præsident Mitterand,
at Frankrig også ville holde folkeafstemning. Mitterand havde forud sammen Tysklands Kohl
sagt til Danmark, at de 11 andre EF-lande fortsatte uden hensyn til resultatet i Danmark.
Det engelske parlament skulle dagen efter det danske unions-nej have haft en
forhandling om England og unionen, men premierminister Major måtte bede om
at få mødet udskudt efter meddelelsen om det danske nej.
Den amerikanske station CNNs Bruxelles-redaktør, Patricia Kelly,
sagde kl. 14. 3.6.92, at det danske nej havde medført den største konstitutionelle krise
i hele EFs historie.
Poul Erik Søe: Forud for afstemningen sagde EU-partierne, at det slet ikke ville
påvirke det øvrige EU-lande, hvis vi sagde nej.
I det engelske SKY 1 (fjernsyns-stationen) sagde det konservative
parlamentsmedlem Nicholas Wintertho 3.6. kl. 14,15, at han var imponeret af
den demokratiske afstemning i Danmark og af danskernes styrke, når man tænker på, hvor
mange penge der har været kastet ind for at få et ja, og med alle medier mod sig.
Englands tidligere premierminister Margaret Thatcher siger 3.6.92, at det
danske nej til unionen er demokratiets sejr over bureaukratiet - og hun kræver en
folkeafstemning også i Storbritannien.
4. juni 1992: Hverken på det ekstraordinære EF-udenrigsministermøde i Oslo -
eller det senere EF-topmøde i Lissabon i juli - meddeler Danmark, at vi ikke kan
ratificere unionstraktaten. Information 8. juli 1992: "Danmark
accepterede på de to møder, at de øvrige 11 medlemslande fortsætter deres
ratifikation, men der står intet i erklæringerne efter møderne om, at Danmark ikke er i
stand til at ratificere."
Poul Erik Søe: Man kan sige, at fra første færd var en stor del af danske
politikere enige om en tilrettelæggelse, der sikrede en ratificering, uanset hvad
vælgerne havde sagt. I hvert fald lod man muligheden stå åben.
11. juni 1992: "Vil Danmark ikke være med i unionen, er der kun et
alternativ, nemlig udmeldelse af hele EF. Det gamle EF eksisterer ikke længere, når
unionen er trådt i kraft, og et eller to lande får ikke lov at hindre resten i at køre
videre fremad." Det fastslog den tidligere franske præsident og nuværende
europarlamentariker Giscard d'Estaing. da parlamentet 10. juni diskuterede
det danske nej. Ifølge Politiken 11.6.92.
I samme artikel i Politiken refereres Venstremanden Niels Anker Kofoed for
at sige i EU-parlamentet direkte henvendt til Kommissions-formand Jacques Delors:
"Deres tale i Palamentet under april-samlingen ramte direkte vore ømmeste punkter og
provokerede den danske befolkning. Deres tale om, at de 12 lande kan forberede sig på et
chok fremmanede en vision om en superstat med en præsident eller kejser i spidsen i
danskernes bevidsthed."
Valget vi ikke fik
18. juni 1992 skriver Ritt Bjerregaard i Jyllands-Posten:
"Vi må konstatere, at vi, der sidder i dette folketing, ikke har repræsenteret
vælgerne, så derfor skal vi have et valg, hvor forholdet til Europa eksplicit er blevet
diskuteret, et nyt oplæg, der kan afklare vores forhold til EF og en ny
folkeafstemning."
Ritt Bjerregaard slutter sin artikel: "Vi bliver nødt til for fremtiden at diskutere
EF som det, det er; en politisk organisation. Det vil gøre ondt i en overgangsfase, fordi
vi skal arbejde os fri af 20 års illusionsmageri - nemlig at EF bare er et marked, og at
"Unionen er stendød". Vi må indse, at Europa er dødeligt, og at Danmark og
danskerne har brug for EF som politisk union eller som noget, der til forveksling ligner
en politisk union."
Poul Erik Søe: Det er værd at lægge mærke til, at Ritt Bjerregaard efter
danskernes nej i 1992 siger, at "vi, der sidder i dette folketing, ikke har
repræsenteret vælgerne, så derfor skal vi have et valg..." Det valg fik vi ikke.
Det selvsamme folketing, som Ritt Bjerregaard ikke mente repræsenterede vælgerne,
gennemtvang næste års folkeafstemning uden at have fået deres mandater bekræftet af
vælgerne. Ved afstemningen i 1993 stemte danskerne jo ikke om det, de havde sagt nej til
i 1992. Det var kun regeringens tilladelse til at ratificere Maasstricht-traktaten, der
blev stemt om i 1993. Folketinget havde nemlig forud med 5/6s flertal vedtaget traktaten -
i kraft af SFs stemmer. Men dermed tilsidesatte folketinget netop folkeafstemningen i 1992
- uanset at det selvsamme folketing - også ifølge Ritt Bjerregaard - ikke
repræsenterede vælgerne.
30. juni 1992 skriver Kristeligt Dagblad - fire uger efter det danske
nej: Alt tyder på, at svenskerne er lige så skeptiske over for Maastrict-aftalerne som
danskerne. Det viser den seneste meningmåling... Knapt hver tredie svensker tror i dag,
at han vil få de bedre, hvis Sverige bliver medlem af EF, viser undersøgelsen i
dagnladet Dagens Industri. For lidt over et år siden var 60 pct. positive. Kun otte pct.
er i dag absolut sikre på, at det vil blive bedre for Sverige inden for EF, mens det for
knap halvanden år siden var en trediedel, som havde den mening. Nu er modstanderne
dobbelt så mange som i 1991, nemlig 42 pct. mod kun 20 pct. dengang
2. juli 1992: En læser, Jean Thierry, Hybenvej 39, 2605 Brøndby,
skriver i Informations læserbrevkasse, at "På EF-opmødet har Uffe
Ellemann-Jensen og Poul Schlüter underskrevet en erklæring, der
på flere måder underminerer det danske Nej, som de ellers har lovet at respektere.
Erklæringen roser bl.a. det irske ja til Unionen, men ikke det danske nej."
8. juli 1992: Information: "EF-kommissionens formand skitserer
tre muligheder for Danmark efter vores nej til EF-unionen. De 11 andre lande går videre
uden Danmark, Danmark melder sig ud eller vi får 2-3 års tænkepause, før vi afgør
vores stilling. Det første vil England ikke gå med til, nummer to vil ingen gå med til,
og så er der jo kun den tredje mulighed tilbage, som ligner det forslag som tyske
embedsmænd lod cirkulere ved EF-topmødet i Lissabon i weekenden."
Ifølge Information 8. juli 1992 bliver den engelske premiermininister John
Majors holdning af en højstående regeringskilde fremstillet sådan på G7-mødet
i München: "En EF-union uden Danmark bliver en EF-union uden Storbritannien. Så
enkelt er det."
11. september 1992 i "Politiken": Skibsreder Mærsk McKinney
Møller har i kulisserne arbejdet for, at den danske regering har foretaget en
total kovending i EFs ministerråd. Regeringen har med en måneds mellemrum først stemt
ja og derefter nej til en gigantisk værftsstøtte til det tidligere DDR. Det danske nej
kom efter at skibsrederen via kontakter til statsministeren og udenrigsministeren havde
gjort sin indflydelse gældende. Det viser dokumenter om sagen, som Politiken har haft
adgang til. Det danske ja var oprindelig imod, hvad Skibsværftsforeningen, Danmarks
Rederiforening, metalarbejderne og de store værfter havde anbefalet regeringen. De
frygtede for unfair konkurrence og deraf følgende massefyringer i dansk værftsindustri.
En værftsstøtte til det tidligere DDR ville således også genere A. P. Møllers
skibsværft, Lindø-værftet på Fyn.
Hvis briterne kunne stemme, blev det nej
6. oktober 1992: Nye meningsmålinger viser, at 68 procent af briterne
ville stemme nej til Maastricht, hvis de kunne. (Information 6.10.92)
7. november 1992: Ifølge DR-tekst-tv er de udenlandske investeringer i Danmark
ikke faldet siden det danske nej. De er tværtimod steget.
7. november 1992: Danmarks valutabalancen er forbedret i forhold til året før.
Danmarks nej har altså ikke skadet.
8. november 1992: En nordjysk undersøgelse viser ifølge danmarks radios tekst-tv,
at virksomhederne ikke - som påstået før unions-afstemningen 2. juni 1992 - er flyttet
til udlandet.
8. november 1992: Poul Schlüter afviste i dag - ifølge DRs Tekst-TV - SFs
krav om, at Danmark skal undtages for Maastrict-traktatens overordnede
unions-målsætning.
- Ifølge det nationale kompromis skal Danmark kun undtages unionsmålsætningen med
hensyn til fællesmønt, forsvar, unionsborgerskab og et retsligt samarbejde i EF's
institutionelle regi.
- For resten af EF-samarbejdet indebærer det nationale kompromis, at Danmark tilslutter
sig unionsmålsætningen, pointerer Poul Schlüter.
Både Socialdemokratiet og de radikale tilslutter sig statsministerens udlægning af det
nationale kompromis' krav om dansk undtagelse fra Maastrict-traktatens
unions-målsætning.
Schlüter afviste efter et ministermøde en generel undtagelse. Danmark skal kun undtages
målsætningen med fælles mønt, forsvar, unionsborgerskab og retsligt samarbejde.
Det er også tilstrækkeligt for SF, hedder det fra gruppeformanden, Steen Gade. Men
partiet vil have undtagelsen stærkt understreget.
Europa skal have en pause
31.12.92: Det tyske fjernsynsselskab NTV meddeler, at hver tredie tysker
mener, at Europa skal have en pause, og at Maasstrict er at gå for hurtigt frem.
31.12.92: I en diskussion i Sky News - engelsk tv-selskab - siges det, at
Maastrict ophæver det enkelte folks ret til at udstede visum, altså afgøre hvem der har
indrejsetilladelse. Fra 1996 skal visum-udstedelse afgøres ved flertal i EF, det vil
sige, at det enkelte land mister sin veto-ret.
14. januar 1993 på den dag, da Tamil-rapporten blev opffentliggjort, og Schlüter
gik af, sagde Uffe Ellemann-Jensen i fjernsynet, at vi "ikke kunne byde
de andre" i EF at skifte regering.
17. januar 1993 bringer DR-Tekst-TV en udtalelse fra Venstres gruppeformand Ivar
Hansen. Han advarede mod "politisk hasardspil" ved at skifte regering og
især udenrigsminister, når det danske formandsskab i EF har udspillet til europæisk
dynamik og handlekraft.
28. januar 1993 skriver DRs Tekst-TV: "Hans van den Broek, EF's
kommissær for udenrigsanliggender, siger god for, at Sverige kan blive optaget, samtidig
med at landet opretholder alliancefriheden. Hans van den Broek er ansvarlig for
forhandlingerne med ansøgerlandene. - der findes intet i Maastricht-aftalen, der
pålægger et medlemsland medlemsskab af Vestunionen, sagde han i dag på sin første
pressekonference i Bruxelles. I fjor afkrævede EF-kommissionen i en rapport Sverige et
"bindende løfte" om, at landet ikke ville stå i vejen for en fremtidig,
fælles EF-hær."
Forår 1993: Poul Erik Søe: Alle roser udenrigsminister Uffe Ellemann
Jensen, især fordi han er så dygtig til at være SF'er. Det opfattes af Venstres
vælgere som noget helt enestående og værdifuldt, at partiets leder er i stand til på
en studs at optræde med folkesocialisternes program, forbeholdene mod EU.
3. februar 1993: Politiken: "Socialdemokratiet og LO har fået sig et
alvorligt problem med den kommende EF-afstemning. LOs trediestørste forbund, Forbundet af
offentligt ansatte (FOA), besluttede i går at anbefale nej til Edingburgh-aftalen og det
nationale kompromis. LO opfordrer nu FOAs medlemmer til ikke at lytte til deres eget
forbund. Socialdemokratiet har været førende i gennemførelsen af det nationale
kompromis, som skal sikre et dansk ja ved den næste EF-afstemning. Men selv om op mod 90
procent af FOAs hovedbestyrelse er socialdemokrater, anbefalede et flertal af dem - 34 mod
25 - i går et nej til Edinburgh-aftalen og det nationale kompromis.
6. februar 1993 - Tekst-TV (DR): "SF's folketingskandidater
modtog i dag et brev fra partiorganisationen, som beder de medlemmer, der støtter et nej
ved EF-folkeafstemningen, om at holde sig væk fra SF's kampagne.
Det hedder i brevet, der er underskrevet af landssekretær Chr. Fischer: - Jeg ved godt,
at nogle af jer støtter et nej og derfor selvfølgelig ikke kan repræsentere SF ved
offentlige møder.
Flere folketingskandidater er chokeret over brevet, der er udformet som et tilbud til
medlemmerne om at komme på kursus i, hvordan man bedst agiterer et ja igennem ved
folkeafstemningen."
Onsdag 10 februar 1993: DR-tekst-TV: "Den danske regering har i rollen
som EF-formand fået udsat et stærkt kontroversielt møde i EFs energi-ministerråd til
efter den danske folkeafstemning om EF-unionen, skriver Politiken. Mødet er
blevet udsat for ikke at give de danske unionsmodstandere vind i sejlene, skriver bladet.
Ministerrådet skulle på mødet vedtage et direktiv, som vil ændre hele den danske
nordsøpolitik og fratage staten direkte indflydelse og kontrol med olie- og
gasefterforskningen."
DR-tekst-TV: "Det var den gamle regering, der fik udskudt et
EF-energiministermøde til efter den danske folkeafstemning om EF-unionen, siger Poul
Nyrup Rasmussen. Han benægter derned at have udsat det vigtige møde, der kunne
have givet danske unionsmodstandere vind i sejlene før afstemningen den 18. maj.
EF-energiministermødet skal vedtage et direktiv, der vil fratge den danske stat med den
direkte indflydelse og kontrol med olie-efterforskningen i Nordsøen. Kun Danmark og
Holland er imod. Der kan ikke nedlægges veto mod direktivet."
Dr-tekst-TV: "Sverige, Norge, Finland og Østrig får ingen undtagelser
fra Maastrict-traktaten, siger Jaques Delors. De danske undtagelser var en
belønning for lang og tro tjeneste i EF, sagde formanden for EF-kommissionen i dag i en
programtale i EF-parlamentet. Han sagde også, at det er de øvrige EF-landes håb, at
samtlige 12 lande med tiden vil kunne acceptere alle unions-traktatens forpligtelser og
målsætninger."
1. marts 1993: Dagbladet Information ifølge DR-Tekst-TV: Et flertal
fa danskerne foretrækker en nordisk union frem for EF-unionen. Det fremgår af en
meningsmåling i Dagbladet Information. 39,2 pct. af de 1199 adspurgte vil have en nordisk
union, mens 35,2 pct. går ind for EF-unionen inclusive de danske forbehold i
Edingburg-aftalen. 6,4 pct. vil ikke have nogen af delene, mens 19,3 pct. - næsten hver
femte - ikke ved, hvad de foretrækker.
Mandag 8. marts 1993 - DR-tekst-TV: Mange danske virksomheder venter ikke at blive
direkte berørt af, om det bliver et dansk ja eller nej ved afstemningen om EF-unionen den
18. maj. Det gælder især de store internationale eksportorienterede virksomheder. Det
oplyser ugebrevet MANDAG MORGEN på baggrund af en analyse kavet af revisionsfirmaet C.
Jespersen sammen med Instituttet for Fremtidsforskning. Hver femte virksomhed af 200
forudser et direkte fald ved et nej. Men 49 pct. regner ikke med, at en nej vil få nogen
indflydelse. 42 pct. mener heller ikke det vil påvirke beskæftigelsen.
Fredag 12. marts 1993: Nationalbanken meddeler, at de udenlandske
investeringer i Danmark er halveret i 1992 sammenlignet med 1991. Nationalbanken
tilføjer, at det ikke har noget med folkeafstemningen 2. juni at gøre, for nedgangen er
jævnt fordelt over hele året.
15. marts 1993: DR-tekst-TV: For første gang i adskillige år er
arbejdsløsheden i EF nået op på 10 procent af arbejdsstyrken. Ledigheden steg pr. 1.
januar med o,1 procentpoint, viser tallene, der blev offentliggjort mandag af det
statistiske kontor i EF-kommissionen. For en gangs skyld gilk Danmark imod den generelle
tendens, idet ledigheden fra december til januar faldt fra 10,0 til 9,8 pct. i henhold til
EF-beregninger, der ikke svarer til den danske metode. Ledigheden er i de sidste 12
måneder steget mest i Tyskland og Spanien.
Just say nej
Tirsdag 16. marts: DR-Tekst-TV: Det ansete britiske dagblad The
Times opfordrer i dag i sin leder danskerne til at stemme nej ved
EF-folkeafstemningen den 18. maj. "Både for deres egen skyld og på vegne af borgere
i andre EF-lande, hvis regeringer ikke vil høre deres folk i spørgsmålet," skriver
The Times. Avisen afviser, at danskerne med et nej behøver at frygte isolation. Den
femspaltede ledende artikel bærer overskriften: "Just say nej".
Både den britiske premierminister og udenrigsminister har forsikret ikke at ratificere
Maastrict-traktaten, hvis Darnmark stemmer nej.
Onsdag 17. marts: DR-Tekst-TV: Både Fremskridtspartiet og de folkelige bevægelser
for et nej til EF-unionen underkendte i dag folketingets avis om afstemningen som ren og
skær misinformation. Den indledende tekst om afstemnings-grundlaget i EF-avisen, der
bliver husstandsomdelt efter påske, kommer dermed til udelukkende at stå for ja-sigernes
regning. Fremskridtspartiet har dog et indlæg i avisen, der går imod at stemme ja den
18. maj. FRP anker især over, at indledningen kun handler om Edinburgh-aftalen om de
danske særregler - ikke om EF-unionen.
31. marts 1993: DR-Tekst-TV: Antallet af konkurser i Europa i 1992 slår alle
rekorder. En opgørelse fra den amerikanske koncern Dun & Bradstreets viser, at
208.588 virksomheder i Europa gik nedenom oh hjem sidste år. Det er 20 pct. flere end i
1991 og over dobbelt så mange som i 1990. Selv om de økonomiske udgifter for Europa som
helhed er usikre, venter selskabet at Danmark, Schweiz, Finland og Storbritaninen klarer
sig relativt bedre i 1993 end resten af de europæiske lande.
19. april 1993: DR-tekst-TV: Det er skudt langt over målet at tro, at de øvrige
11 EF-lande slår hånden af Danmark og smider os ud af samarbejdet, hvis
folkeafstemningen ender med endnu et nej. Det siger en af de mest indflydelsesrige mænd i
dansk erhvervsliv, den danske Banks ordførende direktør, Knud Sørensen, i
bankens blad Orientering. Men han siger, at et dansk nej vil betyde, at Danmark mister
indflydelse og at vores levestandard vil falde. Landbruget rammes af et nej, men vi kan
satse på industrieksport, siger han.
2. maj 1993: DR-Tekst-TV: Udenrigsminister Niels Helveg Petersen kalder forgængeren Uffe
Ellemann Jensens udtalelser om Danmarks kommende tilslutning til et forsvarspolitisk
EF-samarbejde for "en kurre på tråden" op til folkeafstemningen 18. maj. Niels
Helveg afviser, at Ellemanns udtalelser har væltet det nationale kompromis. Men han
erkender, at udtalelserne ikke gavner ja-kampagnen. - Japrtierne har hidtil været enige
om linien. Og jeg håber, at det her en enlig sviper," siger Niels Helveg.
2. maj 1993: DR-Tekst-TV: Edinburgh-aftalen er juridisk værdiløs og ikke bindende,
skriver Donald Allen, højtstående juridisk EF-rådgiver, i et brev, der
afsløres i det britiske Sunday Times. Brevet kan give en ny diskussion om
bl.a. de danske undtagelser fra Maastricht her umiddelbart før folkeafstemningen 18. maj,
mener Sunday Times. Brevet er til en britisk modstander af Maastricht-traktaten som svar
på et "dansk dokument" om Edinburgh-aftalens juridiske holdbarhed. Donald Allen
siger i aften, at han er blevet misbrugt.
18. maj 1993: 56,8 procent ja til, at danske politikere må ratificere
Maastricht-aftlen og Edinburgh-tilægget, nej 43,2 procent. Valgdeltagelse: 86,2 procent.
Der blev ikke stemt om selve Maasstricht-traktaen og Eidnburgh-tillægget, kun om
raticificeringen.
19. maj 1993 - DR-tekst-TV: Otte personer er såret af skud fra politiet, og en politimand
er i livsfare efter at være ramt af stenkast i hovedet under det, politiet betegner som
de værste uroligheder i fredstid i København. Urolighederne startede tirsdag aften på
Nørrebro efter, at det endelige resultatet af folkeafstemningen var da kendt, da 200-300
hætteklædte unge samledes på Nørrebrogade. Kampene med politiet bølgede frem og
tilbage i hele området i flere timer. Samtlige banker i området fik smnadret deres
vinduer og en bil blev brændt af.
En gruppe betjente følte sig under urolighederne tirsdag aften på Nørrebro så
alvorligt trængt af bz'erere ved Sankt Hans Torv, at de affyrede op mod 100 varselsskud.
Da en gruppe af de unge ufortrødent angreb betjentene, skød de mod angriberne pg sårede
otte af dem. Tre af dem menes at være ramt i maven. Der forelå tidligt onsdag endnu
intet om deres tilstand. Omkring 25 betjente kom til skade, da de blev ramt af sten eller
flasker.
19. maj 1993 - DR-tekst-TV: EF-kommissionens viceformand, Henning
Christophersen, håber, at Danmarks fire forbehold til Maastrict-traktaten vil
blive fjernet, men tilføjer, at det er op til de danske vælgere. Hans kommentar til
folkeafstemningen har fået SF's medlem af EF-parlamentet, John Iversen, til
at kræve hans afgang. - Dette er et brud på det nationale kompromis. Og jeg må derfor
bede Henning Chjristophersen træøde tilbage, Han skal pakke sammen nu og kan ikke bliv
genudpeget af den danske regering, siger John Iversen i Bruxelles.
19. maj 1993 - DR-tekst-TV: Det var ikke syngende ja-tilhængere i gaderne eller
glade danske politikere, som dominerede de udenlandske nyhedsudsendelser onsdag korgen.
verden over var tv-seere vidner til stenkastende danske unge i et in ferno af skyderier,
flammer og tåregas. CNN viste som tophistorie danske betjente, der affyrede
pistolskud hen over en menneskemængde. Nyhedsbureauerne formidlede et billede af et
rystet Danmark, som ikke før har oplevet politiet skyde direkte på demonstranter.
19. maj 1993 - DR-tekst-TV: Mange af de stemmer, der sikrede det danske ja til
EF-unionen, kom fra ældre socialdemokrayiske vælgere, der siden deres nej ved
afstemningen sidste år har følt sig lidt i skammekrogen. Det siger lektor Johannes
Andersen fra Aalborg Universitetscenter. Den anden store gruppe af omvendte
ser han blandt de veluddannede mellem 30-40 år. I socialdemokratiske rækker har der
også været et ønske om at støtte Poul Nyrup Rasmussens regering - selvom man ikke er
særlig varm tilhænger af unionen. Johannes Andersen mener, at der fortsat er tale om et
lunkent ja.
Nyrup billiger skydningen
19. maj 1993 - DR-tekst-TV: Arbejdsløsheden vil fortsætte med at vokse i
år og næste år. Det forventer de økonomiske vfismænd i deres seneste rapport, der
blev offentliggjort i dag- De har i deres rapport indkalkuleret et ja til EF-unionen og
rentenedsættelsen fra Nationalbanken i dag. I år vil ledigheden stige til 360.000,
næste år vil den toppe med 365.ooo og i 1995 vil den falde til 350.000 venter
vismændene. Den økonomiske vækst bliver på 0,3 pct. i år og 1,6 pct. i 1994 og 1995.
19. maj 1993 - DR-tekst-TV: Statsminister Poul Nyrup Rasmussen tog på et
pressemøde onsdag morgen stærkt afstand fra de voldsomme uroligheder på Nørrebro
tirsdag nat. Han betegnede hændelserne som totalt uakceptable og siger samtidig, at han
billiger politiets brug af skarpe skud mod demonstranterne. - Der lå hårdt sårede
betjente på jorden - det var et spørgsmål om liv og død, siger statsministeren. Han
betegnede optøjerne som de værste nogensinde i Danmark og erklærede, at de var
planlagte og velorganiserede.
Der kommer ingen undersøgelse...
24. maj 1993 - DR-Tekst-TV: Justitsminister Erling Olsen (s)
siger til Det fri Aktuelt, at der ikke kommer en uvildig undersøgelse af balladen på
Nørrebro efter afstemningen 18. maj. Ifølge Ekstra Bladet frikender
Københavns Politi sig selv i en redegørelse til justitsministeriet i dag. Redegørelsen
konkluderer ifølge avisen at det var nødvendigt at skyde på demonstranterne.
Socialrådgiver Tine Bryld, der i 1986 mæglede mellem politikere og bz'ere, siger at
afvisningen kan føre til optrapning. Også SF er overrasket.
Poul Erik Søe: Man må sige, at der kom en hel del undersøgelser. 19. februar 1997 gik
den tredie undersøgelse igang...
24. maj 1993 - DR-Tekst-TV: De 43 pct. af danskerne der stemte nej ved
folkeafstemningen18. maj er vigtige, og de skal bruges af den danske regering ved
udformningen af Ef-politikken. Det sagde landbrugs- og fiskeriminister Bjørn Westh
(s) i dag i Bruxelles. Han sagde til journalister at stemmerne er med til at vise at den
folkelige forankring er for dårlig. Han understregede at det nationale kompromis er
grundlaget for regeringens EF-politik.
24. maj 1993 - DR-Tekst-TV: Der er voksende skepsis i EF's befolkning over
unions-bestræbelserne, viser en meningsmåling fra EF-kommissionen. Kun 41 pct. af EF's
befolkning er tilhængere af Maastrciht-traktaten. Det er et fald på to procent i forhold
til en undersøgelse tidligere på året.
Det er især i Tyskland modstanden er vokset, men også Italien, Grækenland, Portugal og
Luxembourg oplever det.
27. maj 1993 - DR-Tekst-TV: Justitsminister Erling Olsen
har bøjet sig for kravet om uvildig undersøgelse af urolighederne på Nørrebro natten
mellem den 18. og 19. maj. Her skød politiet for første gang i fredstid med skarpt mod
en menneskemængde. Med regeringens opbakning har justitsministeren bedt rigsadvokat
Asbjørn Jensen om at lede undersøgelsen. Justitsministeriet har fra flere sider været
kritiseret for ikke at have iværksat en uvildig undersøgelse af urolighederne.
27. maj 1993 - DR-Tekst-TV: På trods af at justitsministeren nu har iværksat en
undersøgelse af uroen på Nørrebro i sidste uge, fastholder kritikerne, at
undersøgelsen ikke er uvildig. Undersøgelsen skal ledes af rigspolitiets rejsehold.
Flere kritiserer, at politiet er indblandet i efterforskningen mod politiet, og at landets
øverste anklager, rigsadvokaten skal lede undersøgelsen. Det bedste ville være at få
en dommer til at forestå undersøgelsen, siger Tom Ahlberg, formand for
Lokalnævnet i København.
3. juni 1993 - DR-Tekst-TV: Rigspolitichefen skal nu redegøre for den stærkt
kritiserede, københavnske uropatruljes arbejdsmetoder, oplyser justitsminister Erling
Olsen (S) efter et samråd i folketingets retsudvalg.
3. juni 1993 - DR-Tekst-TV: - De syv partier bag Edinburgh-aftalen tager afslappet
på, at
4. juni 1993 - DR-Tekst-TV: Lægeforeningens etiske Råd og Etiske Udvalg
kritiserer Rigshospitalet skarpt for manglende beskyttelse af skudsårede patienter efter
Nørrebro-uroen 18. maj. Ifølge Information udleverede hospitalet patienternes data til
politiet sant oplysninger om hvor de var indlagt. Politiet gik derefter rundt og anhoildt
de sengeliggende patienter.
- Hvis patienter ikke længere kan stole på lægernes tavshedspligt risikerer vi
livstruende situationer, fordi folk af frygt for myndighedertne ikke tør søge
lægehjælp, hedder det fra foreningen.
4. juni 1993 - DR-tekst-TV: Østre landsret har løsladt den 20-årige kvinde, der
som den eneste fortsat sad fængslet efter uroen på Nørrebro natten efter
unionsafstemningen 18. maj. Københavns byret forlængede i tirsdag kvindens
varetægtsfængsling i 14 dage, da hun er dømt for lovovertrædelser af en type som
Nørrebro-optøjerne. Kvinden kærede straks til landsretten, der ikke finder
tilstrækkeligt grundlag for at opretholde fængslingen. "Hun er ikke set kaste med
brosten. Og hendes tidligere overtrædelser kan ikke berettige til fortsat
fængsling".
6. juni 1993 - DR-Tekst-TV: En fraktion under Junibevægelsen er i fuld gang med at
stifte deres eget parti, fordi de føler sig svigtet af de gamle partier på
Christiansborg.
Det nye parti skal ifølge en af initiativtagerne, Ulla Sandbæk, især henvende sig til
de 43 pct. af vælgerne, som stemte nej ved folkeafstemningen 18. maj.
Ulla Sandbæk vil endnu ikke røbe, hvilket partiprogram man har i tankerne,
men fastslår, at det skal være et parti for unuionsmodstandere som henvender sig til
alle lige fra højre til venstre i dansk politik.
6. juni 1993 - DR-Tekst-TV: 12 borgere har udtaget stævning mod statsminister Poul
Nyrup Rasmussen for brud på grundloven på grund af tiltrædelsen af
Maastricht-traktaten.
Sagsøgerne, der har samlet sig i komiteen "Grundlovskomite af 93" mener, at den
suverænitetsafgivelse, som Danmark dermed har sagt ja til, kræver en grundlovsændring.
Desuden er de af den opfattelse, at folketinget ikke kan ratificere Maastricht-traktaten,
før sagen er afgjort ved domstolene.
6. juni 1993 - DR-Tekst-TV: En ny svindelsag er oprullet for italienerne, der ved
kommunalvalget i dag ventes at give de store partier en politisk øretæve oven på
afsløringen af de mange korruptionssager. Den seneste afsløring drejer sig om svindel
med EF-midler for omkring 122 mio. dollar - ca. 745 mio. kr.
Italienske kornsilo-ejere, som blev betalt for at opbevare overskudskorn, har illegalt
solgt kornet. Det illegale salg har påvirket hele EF-markedet og kostet EFs kasse
kæmpemæssige summer i subsidier.
31. december 1993: Fra dronningens nytårstale, gengivet af JyskeVestkysten:
"I det forløbne år har Danmark skullet tage stilling til spørgsmålet om
tilslutning til Den Europæiske Union. Ved folkeafstemningen i maj blev svaret et ja, og
siden 1. november i år taler vi ikke mere om EF, men om EU.
Hvad nu? Betyder det mere Union, mindre Danmark - eller mere Danmark i Europa?
Det er en sag, som - når alt kommer til alt - er op til os allesammen i Danmark."
3. maj 1994 DR-Tekst-TV: S er klar til at give EU mere magt, hvis EU skal kunne
håndtere en række nye medlemmer bl.a. i Østeuropa. Flertalsafgørelser, hvor enkelte
lande stemmes ned, skal være reglen - ikke undtagelsen, som i dag, siger partiets
EU-ordfører Ove Fich til Politiken. S foreslår også et nyt
råd af superministre, som træder sammen flere dagen om ugen i Bruxelles.
Socialdemokratiet vil give Europa-parlamentet mere magt, fx til at fyre kommissærer, men
ikke lovgivende magt, siger Ove Fick.
12. juni 1994: Folkeafstemning i Østrig om indmeldelse i EU. 66 procent siger ja.
1. januar 1995: Østrig bliver medlem af EU.
29. juni 1995: Østrig er træt af Unionen, skriver Information. Kun
seks måneder efter, at 66 procent af østrigerne havde sagt ja, er nu 50 procent imod
unionen og kun 35 procent for, siger meningsmålinger juni 1995.
Den østriske regering havde lovet, at en familie med to børn ville spare 1000 shilling
om måneden ved at være medlem. Løftet blev ikke holdt. Finansministeriet meddeler, at
omkostningerne ved tislutningen til unionen vil stige med to procent af
bruttonationalproduktet og tvinge landet til at gennemføre en "sparepakke".
10. januar 1996: DR-TV1 Tekst-tv: "Under halvdelen af briterne ville sige ja
til at blive i EU, hvis der blev udskrevet en folkeafstemning om spørgsmålet i
Storbritannien. EU-meningsmålingen omfatter også Tysklandf, Frankrig og Italien, og
offentliggøres i dag i avisen Daily telegraph. Målingen viser også, at tyskerne ænsker
en folkeafstemning om den planlagte fælles EU-valuta. Kun en fjerdedel af de briter, der
spørges, ville sige ja til en fælles EU-valuta.
20. februar 1997: Nye tilfælde af svinepest er dukket op i Holland og Tyskland.
den danske fødevareminister Henrik Dam Kristensen ønsker at kræve
desinficering af lastvogne ved grænsen mellem Danmark og Tyskland, men det må Danmark
ikke for EU. (Danmarks radios Tekst-TV).
20. februar 1997: Det er afsløret, at EU-kommissionen har hemmeligholdt en række
undersøgelser vedrørende kogalskab og i sine beslutninger taget mere hensyn til
oksekøds-markedet end til forbrugerne. Euro-parlamentet forsøgte sig i dag med et
mistillidsvotum til kommissionen, men det blev ikke vedtaget.
Poul Erik Søe: Særest er det så stille, der er i Danmark om de uhyggelige
omgåelser i EU for at hindre salget af oksekød, også selvom det kunne være skadeligt
for mennesker. EU-partierne lader medlemmer af Europa-parlamentet komme med kritikken, men
der mangler en klar, utvetydig dansk regerings-erklæring mod EU-kommissionen, og lige så
selvfølgeligt ville det have været med en tydelig folketings-dagsorden mod kommissionens
handlemåde. Men danske partier fremelsker en forestilling om ufejlbarlighed i
EU-kommissionen, for man skulle nødigt have folk til at stemme nej, når en ny traktat
skal vedtages. Man lader ordene flyde uforpligtende i Brüssel, men passer omhyggeligt på
ikke at gøre emnet til en dansk indenrigs-sag.
21. februar 1997: Der er i EU forbud mod hormoner i oksekød. En undersøgelse
viser, at der i samtlige EU-lande undtagen Danmark er fundet hormoner alligevel. I Spanien
var der hormoner i 34 procent af prøverne.
Poul Erik Søe: Det tjener dansk landbrug til ære, at det ene af alle ikke har
fået påvist brugen af hormoner. Svage sjæle kunne måske fristes af undersøgelsen til
at sige, at når alle de andre lande svindler, så må Danmark også gøre det, som det
altid hedder: - for at klare sig i konkurrencen. Andre vil sige, at Danmark endnu engang
bare er duksedrengen, fordi vi holder reglerne. Men hormon-undersøgelsen viser jo, at
danske landmænd i moral-konkurrencen er nummer eet. I længden er EUs grundlæggende
umoral det, der får Unionen til at gå under.
28. februar 1997: Dagbladet Politiken skriver, at EUs officielle
repræsentant i det afrikanske kongedømme Swaziland, Gabriel Lee, har blandet sig
i landets fremtid ved at støtte enevælde i stedet for demokrati. Efter fire ugers
strejke for demokrati har Gabriel Lee i Swazilands fjernsyn sagt, at "man her
i landet kan finde beviser på en dybere form for demokrati end i mange andre lande,
inclusive nogle af dem, der kritiserer Swaziland for manglen på demokrati".
Den føderale rustvogn
3. marts 1997: Unge fra de borgerlige danske partier har stiftet en forening, BUUSK
- Borgelige Unge Unions Skeptikeres Klub. Til Information siger en af hovedmændene
bag foreningen, Dan Christensen, som er folketingskandidat for Det konservative
Folkeparti: - Vi vil gerne have europæisk samarbejde, men det, vi ser nu, er bureaukrati,
centralisme og socialisme. I Århus har man længe haft en lignende klub. Formanden i
Århus er Kasper Kyed, som samtidig er formand for Konservativ Ungdom i Århus. Han
siger til Information: - Føderalismens tid i KU er slut. Nu gælder det om at få
de borgerlige partier til at hoppe af den føderale rustvogn.
3. marts 1997: Senegal har i slutningen af 1996 opsagt sin fiskeriaftale med EU, og
Marokko indførte forbud mod rejefiskeri for at give bestanden en mulighed for at komme
sig oven på måneders overfiskeri. "På trods af at EU-landene i
Maastricht-traktaten har forpligtet sig til at bekæmpe fattigdom og fremme en bæredygtig
udvikling, er europæiske fiskerbåde godt på vej til at tage maden ud af munden på
flere millioner mennesker i udviklingslandene, " skriver Lisbeth Davidsen i Information.
8. marts 1997: SF vil slås for et nej ved næste folkeafstemning, hvis
ministre og den borgerlige opposition fortsætter kampen for at få fjernet de fire danske
forbehold mod fælles mønt, forsvar, retligt samarbejde og unionsborgerskab, siger SFs
formand, Holger K. Nielsen, på et møde på Holbæk Seminarium. Det var SF, der i
1993 sikrede gennemførelsen af unionen ved at stemme ja i folketinget efter det danske
folks nej ved folkeafstemningen 1992.
© Poul Erik Søe.
Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses. For de mange avis-citater i artiklen gælder dog ophavsrets-lovgivningens almindelige regler.