Grundtvig
i højskolesangbogen

153. I Danmark er jeg født og båren

”I Danmark er jeg født og båren,
og dér er alle mine klæder skåren,
og dér har jeg fundet min fæstemø,
med hende så vil jeg leve og dø!«
- Mens linden mon løves.

I Danmark løves bøgeskoven
så kønt som ellers ingen steds ved voven,
derom synger mangen en lille fugl,
mens blomsten i enge yndig er gul!
- Mens linden mon løves.

I Danmark blomstrer dannekvinden
med aftenrødens søde smil på kinden,
og dér har hun taget mig spæd i favn
og lært mig med kys mit fædrelands navn!
- Mens linden mon løves.

I Danmark lyder hjertesproget,
og dér er sandhed ingen mand for broget,
de to hører begge Vorherre til,
så vel derfor han og Danemark vil.
- Mens linden mon løves.

I Danmark blomstrer kærligheden,
guldæbler modnes dér i Frode freden,
og dér skal man finde de vises sten,
i bølgerne blå en perle fuld ren!
- Mens linden mon løves.

Grundtvig 1849

Gå til Lønne Højskoles forside