Grundtvig
i højskolesangbogen

442. Kong Farao var en ugudelig krop

Kong Farao var en ugudelig krop,
han sagde: det varer for længe
med svøben at slide ebræerne op,
smid ud deres nyfødte drenge!
ja, smid dem i Nilen trods kællingesnak!
så får vi dog endelig has på det rak.
Det skulle han sige så sagte,
man véd ikke, hvad man kan magte.

Der fødtes nu Amram leviter en søn,
for favr til at fare så ilde,
hans moder ham fostred tolv uger i løn
men turde ej mer, hvad hun ville;
i arken af rør og i vuggen af siv
han måtte på floden nu friste sit liv.
Den Herre, som bor i det høje,
dog også på dybet har øje.

Kong Faraos datter var bedre end han,
hun havde dog hjerte i livet,
hun kom som en dronning
alt efter sin stand og så,
hvad sig rørte i sivet,
hun sukked, hun så i den kølige seng,
med blødende hjerte, den grædende dreng.
Selv midt i Ægypten man finder
til lykke dog hjerte hos kvinder.

En søster ad drengen på timen sprang til,
hun stod der på lur for det samme:
»Befaler prinsessen, straks bringe jeg
vil den lille ebræer en amme,«
og knap Hendes Højhed fik jaet udsagt,
før pigen var borte og moderen bragt.
Når mænd er som dyrene vilde,
til lykke er kvinderne snilde.

Så slumped den Moses til højbårnes kår,
der skulle som konge befale,
så vokste han op i kong Faraos gård,
som skulle tyrannen betale;
ebræernes høvding blev ikke omsonst
oplært i ægypternes vidskab og kunst.
Vil nogen Guds forsætter hæmme,
han nødes til selv dem at fremme.

Grundtvig 1839

I Stadil Kirke i Vestjylland har Moses horn både som alterfigur og her i en stolegavl. Foto: Astrid Søe. Moses har horn i panden på mange billeder. Det ses i mange kirker i mange lande. Grunden er en fejl-oversættelse af det gamle testamente. I Anden Mosebog kapitel 34 vers 29 står, at Moses ansigt strålede (der var et lysskær omkring ansigtet), da han steg ned fra Sinajbjerget med lovens tavler i hånden. Ordet hedder cornuta på latin. Det blev i middelalderen opfattet, som om Moses var hornet, og derefter blev det skik at udstyre Moses med horn i panden. Denne særlige Moses-ikonografi blev også anvendt af renæssancens kendte kunstnere i Italien. Michelangelos mægtige Moses i kirken S. Pietro in Vincola i Rom har også horn, dog ikke så store som i Stadil.
Det er også tænkeligt, at der ikke kun er tale om en fejl-oversættelse, men om en bevidst drejning af det latinske ord i retning af den hornede gud og hornkraften, rester af den gamle frugtbarheds-dyrkelse, som også indgik i kirkelig og verdslig livssyn i Danmark. Det gælder også i Danmark med troen på hornet kongekraft. Moses kan have fået horn for at sige middelalder-mennesket, at han havde kraft som de gamle frugtbarhedsguder, i Danmark guden Tyr, som også kaldes Tir og Ti. Vi har ham i tirsdag, Tyrstrup, Thy, Thisted, Tyregod, Tjæreborg og mange andre navne.
2. Mosebog, kap. 34, vers 29:”Da Moses kom ned fra Sinajs bjerg, havde han Vidnesbyrdets to tavler i hånden, da han gik ned fra bjerget. Moses vidste ikke selv, at det strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham”

Michelangelos Moses med horn

Fundet af Moses. Oliemaleri af Nicolas Poussin 1651. Tilhører National Gallery i London.

Fundet af Moses. Sir Lawrence Alma-Yadema 1904

Gå til Lønne Højskoles forside