Grundtvig
i højskolesangbogen
75. Som forårssolen morgenrød
Som forårssolen morgenrød
stod Jesus op af jordens skød
med liv og lys tillige;
derfor, så længe verden står,
nu efter vinter kommer vår
livsalig i Guds rige.
Som fuglekor i mark og lund
lovsynger vår i allen stund
med deres toner søde,
så alle tunger trindt om land
lovsynge dødens overmand
i påske-morgenrøde.
Som blomster alle står i flor,
som skoven grønnes, kornet gror
ved vårens kræfter milde,
så blomstrer alt i Jesu navn
og bærer frugt til folkegavn,
som årle, så og silde.
Grundtvig 1846.
Gå til Lønne Højskoles forside