Sydslesvig
Med Lønne Højskole
16. - 18. marts 2007

I forbifarten
De fleste drøner forbi til fjerne ferie-mål. I forbifarten siger man, at engang bør man se det gamle danske land. Nu er muligheden der.

Da Danmark begyndte
Lønne Højskole indbyder til tidlig vår-tur i Sydslesvig fredag til søndag. Turen er lagt i marts, for da blomstrer de syv millioner krokus i Husum. Slesvig har de ældste minder om det første Danmark. Der bor stadig 50000 danske.

Modtagelse
på højskolen fredag 16. marts mellem 16,30 og 18 med kaffe og te. Fredag aften er der i fortælling og sang indføring i Slesvigs historie og nutidg. Charlotte og Poul Erik Søe leder turen.

Så ses vi i Slesvig
Tidligt lørdag morgen køres fra Lønne tværs gennem Nordslesvig med fortælling undervejs om Sønderjylland. Husk pas! Første stop gøres på Lyksborg slot - eller Glücksburg. Slottet er bygget på en holm som forsvarsborg i 1500-tallet.

Lyksborg slot maleri 1640 udsnitKongernes stamhus
Lyksborg er stamhus for den gren af kongeslægten, der i dag sidder på tronerne i Danmark og Norge og for det tidligere græske kongehus. Der er rundvisning på slottet.

Harald BlåtandDåb, dåd og drab
Fra Lyksborg køres gennem jernalder-smedenes by forbi Sankelmark og Isted, hvor det dansk-tyske stod i blodig strid samt til Helligbæk, hvor Harald Blåtand som første danske konge fik kristen dåb.

Gottorp slot i Slesvig by. Foto: Astrid Søe
Den farlige brik

Vi er på Gottorp Slot, den altid farlige brik i danske kongers spil om Danmarks sydgrænse. Slottet er nu museum for Slesvig. I Slesvig by blev kong Niels myrdet, og her lod Abel sin bror, kong Erik Plovpenning, dræbe.

Ansgars klokke i Hedeby. Foto: Astrid Søe

Vikingerne og Ansgars klokke
Ved Slesvig by ligger et af Nordens fineste vikingmuseer, Hedeby. Vi gæster vikingerne og går på volden om vikinge-byen. Her byggede Ansgar Danmarks første kirke. Ansgars klokke er fundet og udstillet.

Danevirke
Lørdag står vi på Danevirke, i tusind år Danmarks værn mod syd, før dronning Thyra, og i Hitlers sidste time brugt af tyskerne. Vi kører over Hollingsted, hvor Ansgar gik i land. Vi spiser og overnatter på hotel i Husum.

Det andet folk i landet
Søndag er vi vestpå hos friserne, der har levet som mindretal i Danmark gennem mere end tusind år. En dansk konge tvang dem til at bygge døren lav og mod nord, så de altid bøjede sig for kongen. Så gik de baglæns ud! Vi hører om dem.

Mariekirke i HusumFrisernes hovedby
Søndag en rundtur i frisernes hovedstad, ved havnen, Husum slot og Mariakirken, der ligner Københavns domkirke og Vonsild kirke. De tre kirker har samme bygmester, C. F. Hansen, født i Husum.
Ved Husum blev Danmarks kong Abel dræbt. Fortælling ved Husum slot om den sære konge, hvis grav blev flyttet fra domkirken til mosen. På Husums torv hænger hoveder på husmuren - et minde om Christian I’s halshugning af oprørske Husum-borgere.

Krokusparken i Husum, foto Astrid Søe
Syv millioner krokus

I Husum slotspark er der syv millioner krokus. Blomsterne er efterladt af munke, der brugte dem til at farve deres munke-dragter.

Frisernes hemmelige drik
Vi tager til en af de frisiske vadehavsøer, Nordstrand. Her lister vi os til en farisæer. Frisernes hemmelige drik, kaffe med rom gemt under flødeskum, er fra øen. Rom-lysten blev skjult for præsten, som med sin forargelse virkelig fik udbredt drikken.

Farisæer

Hjem langs Vadehavet
Vi spiser middag på den gamle grænse-kro og krydser grænsen i Rudbøl, hvor grænsestenen ligger midt i vejen. Vi kører hjem langs Vadehavet og Rømø. Bussen vil være ved Esbjerg banegård søndag 15,20, så de, der ønsker det, kan nå tog herfra. Bussen er på Lønne Højskole kl. 16. Her er der kaffe og te. Derefter afrejse.

Opholdspris
Deltagelse på dobbeltværelse 2280. Enkeltværelse 2510. Alle værelser på Lønne Højskole og på hotellet i Husum har eget bad og toilet.
Der betales 500 kr., når højskolen bekræfter tilmeldingen, og resten en måned før opholdet eller efter aftale. Der er ingen skjulte overraskelser, for prisen dækker alt: Bosted på højskolen og hotellet i Husum, alle måltider, sengetøj og sengelinned, håndklæde, bus-turen til og i Slesvig samt adgang til steder, der gæstes.

Nemt at komme til højskolen
Højskole-bussen er en særlig bus på opholdets førstedag fra Varde banegård 16 lige til Lønne Højskole. Pris 55 kr. Brug af bussen aftales forud med højskolen. Søndag eftermiddag standser Sydslesvig-bussen senest 15,20 ved banegården i Esbjerg, hvorfra der er forbindelse med tog til alle landsdele.

Tilmelding til højskolefærd i Sydslesvig 16. - 18. marts 2007
Navn
Adresse
Postnummer
By
Telefon
Elpost @
Dobbeltværelse
Enkeltværelse
Ønsker at bruge Højskole-bussen
Fredag fra Varde til Lønne (Søndag standser Slesvig-bussen ved Esbjerg banegård 15,20)
Eventuel meddelelse til højskolen:


Efter tryk på Send går der lidt tid, før der er svar på, om tilmeldingen er rigtigt sendt


Stedet
Kort over højskole-egnenAlle bosteder er med eget bad og toilet. Man kan vælge enkelt- eller dobbelt-værelse. Cykler til fri brug. Dagligvarer kan købes på højskolen.

Vestligst og festligt
Lønne Højskole er Danmarks vestligste, og vi prøver at være den festligste. Midt i et klitland-skab med skov og hede. Gå- og cykelstier lige ud i området.
Der er fire kilometer til Vesterhavet og Ringkøbing fjord. Kort kørsel til fugle-halvøen Tipperne, til Hvide Sande, Henne Strand og Varde.

Er der plads?
Hvis der pludselig er lyst til at tage på højskole med kort varsel, så spørg på telefon 75 28 82 20, om der er afbuds-plads.

Sådan finder man selv Lønne Højskole
I bil køres gennem Lønnestak, som vejvæsenets skilt fejlagtigt kalder Lønne, videre mod Nymindegab, kort efter ligger højskolen på Vesterhavsvej 150 inde til højre bag en rosenhæk med et lille, hjemmegjort skilt i blåt og hvidt.
I øvrigt går der tog til Nørre Nebel og offentlig bus derfra lige til højskolen. Der er også bus lige til højskolen fra Ringkøbing.
Og man kan bruge Lønne Højskoles særlige bus fra Varde banegård lige til Lønne Højskole.

Gå til forsiden af Lønne Højskoles hjemmeside

Lønne Højskole, Vesterhavsvej 150, 6830 Lønne
Fax 7528 8225 - Telefon 75 28 82 20 -
elpost@loenne.dk