Lønne Højskole
åbner 13. september 1985

Søren Hübschmanns leve for højskolen
Lønne Højskole blev til med den stedlige folkeskole som ramme. Inden åbningen blev der bygget bosteder til deltagerne. Det var den daværende formand for Blåbjerg kommunes kulturudvalg Søren Hübschmann, der først foreslog, at den ny højskole kom til Lønne, hvor folkeskolen havde stået tom et halvt år. Derfor var det også ham, der holdt indvielsestalen på åbningsdagen 13. september 1985. Her udbringer han et leve for højskolen. På de første rækker sad som særligt indbudte de sidste Lønne-elever fra den nedlagte folkeskole.

Den nye fløj med bosteder  for deltagerne 13. september 1985
Den nye fløj med deltagernes bosteder stod klar til åbningen. Her er gæsterne  rundt for at kigge på bygningen, tegnet af ingeniør Svend Erik Landstrøm, Århus. Der er ingen lange skolegange, men hver deltager har dør til det fri. Ideen var den 14-årige Jeppe Søes. Han sagde, at bygningen skulle ligne egnens gårde med valmet tag. Egnens håndværkere rejste huset, tømrer Leif Mortensen.  blikkenslager Flemming Petersen, murer Peter Frahm og elektriker Bent Stenberg.

Højskolelærer Ole Hauberg modtager gæster ved Lønne Højskoles åbning 13. septe,ber 1985
Højskolelærer Ole Hauberg med nogle af åbningsdagens gæster på gårdens asfaltlag fra stedets tid som folkeskolen. Lønne Højskole havde som grundlag at køre uden tilskud fra staten eller andre - og det er lykkedes gennem de femten år. Det kunne have givet vanskeligheder ved ansættelse af lærere, men sådan blev det ikke. Ole Hauberg fulgte af egen drift med fra Uldum Højskolen sammen med sin kone, Birgitte Pedersen. De var begge lærere ved Lønne Højskole de første år.

En gruppe fra Sønderjyllands Symfoniorkester spiller ved Lønne Højskoles åbning
En højskole, der vil køre uden tilskud, indbyder ikke et helt symfoniorkester til åbningen, men fire medlemmer af Sønderjyllands Symfoniorkester gav koncert i den tidligere idrætssal, hvor håndboldspillets grønne vinyl dannede baggrund og gulvets streger til badminton bund. Der kom uventet så mange til åbningen, at den måtte holdes to gange for fuld sal. De sønderjyske kunstnere blev til begge omgange, skønt de også havde koncert samme aften med hele orkestret.

Højskolegården og plænerne fyldt med biler på åbningsdagen

Landevejens rabat blev taget i brug
De mange gæster til åbningen gjorde, at skolegården og græsplænerne hurtigt blev fyldt med biler. Efterhånden blev vejrabatten taget i brug som holdeplads, mere festligt end lovligt. Køkkenet kom i vanskeligheder, men flere af egnens folk trådte hjælpende til, så der blev kaffe og brød til hver af de to hold, som på skift overværede den dobbelte åbning.

Lønne Højskoles køkken 1985
Åbningsdagen var også første arbejdsdag for køkkenet. Forud havde to unge kvinder meldt sig, Kirsten fra Lydum og Karen fra Horne. De ville være køkkenledere, for det var deres uddannelse. Ingen vidste, om der overhovedet kom folk på Lønne Højskole, så to køkkenledere var i overkanten, men de blev ansat. Da lønnen kom på tale, sagde den ene: - Du skal vist sætte det 5 kroner ned i timen, for du ved jo ikke, om der kommer nogen.

Møller og kulturudvalgs-formand Søren Hübschmanns indvielsestale 13. september 1985
Møller Søren Hübschmann, Nørre Nebel, holdt indvielsestale for Lønne Højskole. Som de øvrige folkevalgte på egnen værnede han om det nye sted, uagtet at højskolen ikke kørte med tilskud fra stat, amt eller kommune.

Hilsen fra Uldum Højskoles formand Gunnar Skousen, Ildved
Ved åbningen talte også formanden for Uldum Højskole, Gunnar Skousen, Ildved, der fra verdens længst virkende højskole bragte hilsen til den ny i Lønne. Uldum Højskoles åbningsgave var et klaver, der står i Lønne Højskoles foredragsstue.

Murermester Peter Frahm overrækker håndværkernes gave

Forstander Poul Erik Søes åbningstale 13. septem,ber 1985
Murermester Peter Frahm, Nørre Nebel, talte på de håndværkeres vegne, der havde bygget den nye fløj med bosteder og nyindrettet den gamle folkeskole til højskole. Forstander Poul Erik Søe skildrede højskolens grundlag og fortalte, at han til morgen havde set Grundtvig række en hjælpende hånd til den ny højskole - han gik og fejede gården. Da de ord nåede frem til avis-digteren Rimus, skrev han et kvad til dagbladet Vestkysten. I Rimus' rimerier stod der, at ikke bare Grundtvig hjalp den ny højskole, men at Chr. Kold var varmemester på stedet!


Håndværkerne og ingeniørens gave til den ny højskole var en gårdklokke med Uldum Højskoles gamle madklokke som læst både for klokke og ophæng. mrermester Leif Mortensen og blikkenslager Flemming Petersen stod for ophængningen.
Ved byggeriet af højskolens bosteder var det første gang, der på egnen blev brugt plastrør til gulvvarme. Kun Flemming Petersen turde byde på arbejdet. Han tog til gengæld det forbehold, at han i jagttiden ikke mødte før efter kl. 11.