Lønne Højskole
åbner 13.
september 1985
Lønne Højskole blev til med den
stedlige folkeskole som ramme. Inden åbningen blev der bygget bosteder
til deltagerne. Det var den daværende formand for Blåbjerg kommunes
kulturudvalg Søren Hübschmann, der først foreslog, at den ny
højskole kom til Lønne, hvor folkeskolen havde stået tom et halvt år.
Derfor var det også ham, der holdt indvielsestalen på åbningsdagen 13.
september 1985. Her udbringer han et leve for højskolen. På de første
rækker sad som særligt indbudte de sidste Lønne-elever fra den nedlagte
folkeskole.
Den nye fløj med deltagernes bosteder stod klar til åbningen. Her er gæsterne rundt for at kigge på
bygningen, tegnet af ingeniør Svend Erik Landstrøm, Århus. Der er ingen lange skolegange, men hver deltager har dør til det fri.
Ideen var den 14-årige Jeppe Søes. Han sagde, at bygningen skulle ligne egnens gårde med valmet tag. Egnens håndværkere rejste huset,
tømrer Leif Mortensen. blikkenslager Flemming Petersen, murer Peter Frahm og elektriker Bent Stenberg.
Højskolelærer Ole Hauberg med
nogle af åbningsdagens gæster på gårdens asfaltlag fra stedets tid som
folkeskolen. Lønne Højskole havde som grundlag at køre uden tilskud fra
staten eller andre - og det er lykkedes gennem de femten år. Det kunne
have givet vanskeligheder ved ansættelse af lærere, men sådan blev det
ikke. Ole Hauberg fulgte af egen drift med fra Uldum Højskolen sammen med
sin kone, Birgitte Pedersen. De var begge lærere ved Lønne
Højskole de første år.
En højskole, der vil køre uden tilskud,
indbyder ikke et helt symfoniorkester til åbningen, men fire medlemmer af
Sønderjyllands Symfoniorkester gav koncert i den tidligere idrætssal,
hvor håndboldspillets grønne vinyl dannede baggrund og gulvets streger
til badminton bund. Der kom uventet så mange til åbningen, at den måtte
holdes to gange for fuld sal. De sønderjyske kunstnere blev til begge
omgange, skønt de også havde koncert samme aften med hele orkestret.
De mange gæster til åbningen gjorde, at
skolegården og græsplænerne hurtigt blev fyldt med biler. Efterhånden
blev vejrabatten taget i brug som holdeplads, mere festligt end lovligt.
Køkkenet kom i vanskeligheder, men flere af egnens folk trådte
hjælpende til, så der blev kaffe og brød til hver af de to hold, som
på skift overværede den dobbelte åbning.
Åbningsdagen var også første
arbejdsdag for køkkenet. Forud havde to unge kvinder meldt sig, Kirsten
fra Lydum og Karen fra Horne. De ville være køkkenledere, for det
var deres uddannelse. Ingen vidste, om der overhovedet kom folk på Lønne
Højskole, så to køkkenledere var i overkanten, men de blev
ansat. Da lønnen kom på tale, sagde den ene: - Du skal vist sætte
det 5 kroner ned i timen, for du ved jo ikke, om der kommer nogen.
Møller Søren Hübschmann, Nørre
Nebel, holdt indvielsestale for Lønne Højskole. Som de øvrige
folkevalgte på egnen værnede han om det nye sted, uagtet at højskolen
ikke kørte med tilskud fra stat, amt eller kommune.
Ved åbningen talte også formanden for Uldum Højskole, Gunnar
Skousen, Ildved, der fra verdens længst virkende højskole bragte hilsen til den ny i Lønne. Uldum Højskoles åbningsgave var et
klaver, der står i Lønne Højskoles foredragsstue.
Murermester Peter Frahm, Nørre
Nebel, talte på de håndværkeres vegne, der havde bygget den nye fløj
med bosteder og nyindrettet den gamle folkeskole til højskole. Forstander
Poul Erik Søe skildrede højskolens grundlag og fortalte, at han
til morgen havde set Grundtvig række en hjælpende hånd til den ny
højskole - han gik og fejede gården. Da de ord nåede frem til
avis-digteren Rimus, skrev han et kvad til dagbladet Vestkysten. I
Rimus' rimerier stod der, at ikke bare Grundtvig hjalp den ny højskole,
men at Chr. Kold var varmemester på stedet!
Håndværkerne og ingeniørens gave til
den ny højskole var en gårdklokke med Uldum Højskoles gamle madklokke
som læst både for klokke og ophæng. Tømrermester Leif
Mortensen og blikkenslager Flemming Petersen stod for
ophængningen.
Ved byggeriet af højskolens bosteder var det første gang, der på egnen blev brugt plastrør til gulvvarme.
Kun Flemming Petersen turde byde på arbejdet. Han tog til gengæld
det forbehold, at han i jagttiden ikke mødte før efter kl. 11.