Højskole-rejser til Finland og Danelagen
Lønne Højskoles rejser har altid haft en historisk kerne som udgangspunkt samtidig med en stræben efter at indleve sig i folkenes nutid.
Finland blev valgt 1991 for at komme tæt på det store skifte for finnerne, da Sovjetunionen ikke mere var til, og hvor landet ikke længere havde brug for en præsident, der holdt tømmerne til udenrigspolitikken stramt i egen hånd.
Vi rejste for at se det ny Finland, men også for at huske, hvad der overgik det nordiske folk gennem halvfjerds år. Landets selvstændighed lå hos pantelåneren i Kreml. Det kom i mange år til at koste dyrt, at Finland i sin kamp for ny selvstændighed samarbejdede med tyskerne under anden verdenskrig. Håbet tændtes første gang, da Finland kom fri af østblokken, og som det eneste land med grænser til Sovjetunionen ikke var del af den Moskva-styrede blok.
Men egentlig frihed var der ikke tale om. Da de syv europæiske lande - som modtræk til De Seks, EF og senere EU - dannede frihandelsområdet EFTA, ville Finland være med. Landet deltog også i de indledende forhandlinger i Saltsjöbaden i Sverige, men en dag gled det finske flag ned på øen - og blev i stedet hejst inde på fastlandet. Ingen var i tvivl. Der var kommet bud fra Moskva, at man ikke godkendte Finlands deltagelse. Og sådan blev det.
Højskole-rejsen 1991 var en indlevelse i finsk historie, politik, religion og kunst - den lille brugskunst og den store bygningskunst, hvor arkitekternes mangefold har villet de rene linjer, det kneb med at få lov til politisk i landets 1900tals historie.
I øvrigt sejlede vi fra Stockholm til Helsinki med færgen "Estonia", der dengang havde et andet navn, men som endte på havets bund, efter at den var sat ind på Estlands-overfarten. Billederne er taget af en af turens deltagere, Per Poulsen, København.

Den finske skærgård i smult vande. Foruden turen rundt i landet, sejlede vi til en lille ø.
En af aftenerne i Helsinki spiste vi på et lille værtshus. Hyggen bredte sig, og vi lod os ikke slå ud, da der efterhånden lugtede temmelig brændt. Nogen mente, det var en særlig finsk ret, der var på vej. Det blev voldsommere, men vinduerne blev bare slået op. Så kom brandvæsenet. Brandmændene vadede ind gennem værtshuset. Der var ild i en oliegryde. Aldeles ingen opstandelse hos de finske værtsfolk, og danskerne slukkede efter med nok en dram og en øl.
På mange rejser deltog to kvinder fra Langeland, Edit Gotfredsen og Sigrid Larsen. Blandt Lønne Højskoles deltagere blev de med årene altid kaldt bidronningerne - i hvert fald den ene af dem var biavler. Her er de i gamle finske gårde - som altid medlevende og bidragende. En højskole-rejse er ikke kun, hvad man får fortalt, men den fælles viden og erfaring, som deltagerne stiller til rådighed.
Lønne Højskole har gjort et væld af rejser til Danelagen - det område i England, hvor dansk lov gjaldt. Især har vi dyrket East Anglia, som folk fra de danske områder kom til allerede fra slutningen af 300tallet. Det var anglerne, der drog ud fra Sydslesvig, presset af frygtelige fjender - danerne, der indtog det land, der siden hed Danmark i våben-fællesskab med hunnerne. Rejserne har haft York, i vikingetiden med navnet Jorvik, som fast tilholdssted. Her og i Yorkshire har vi søgt de historiske minder fra anglernes og vikingernes tid - og de nutidige følger.
Clifford's Tower i York, rester af Vilhelm Erobrerens borg. Vilhelm havde svært ved at fastholde magten i York og byggede sig en underkuelses-fæstning. Nær York ved Stamford Bridge stod slaget 1066, da den engelske konge af dansk afstamning, Harald Godwineson, vandt over den norske konge af dansk afstamning, Harald Hårderåde. Straks efter sejren fik Harald Godwineson melding om, at normanneren af dansk afstamning Vilhelm - siden kaldet Erobreren - var gået i land. Vilhelm vandt slaget ved Hastings samme år.
Højskole-rejsens deltagere er ved en af Yorks byporte på vej op på bymuren, der smukt slynger sig om hele den gamle by og kan bruges som sti det meste af vejen rundt. Bymuren blev på korte stræk først bygget af romerne. De danske vikinger udvidede og brugte jordvolde som ved Danevirke. Deres efterkommere, normannerne, satte mur oven på jordvoldene.
England har to ærkebisper, den ene sidder i The Minster i York. Minster er den største gotiske katedral nord for Alperne. Katedralen står oven på en romersk fæstning, en angelsk kirke, altså bygget af efterkommerne af de udvandrede fra Sydslesvig, og en normannisk kirke. Ordet Minster er fra angelsk tid, da ordet "mynster" (ældrenydansk for mønster) blev brugt om nye missionssteder. Mynster/mønster har oprindelig tydninger som "prøvestykke" eller "vidunder".