Rimus rimede i Dagbladet Vestkysten 18. september 1985:

De gamles ånder med i Lønne

Ved åbningen af sin højskole i Lønne udtalte Poul Erik Søe, at alle de ”gamle” var til stede, altså Grundtvig, Kold og Trier m. fl., og han ”tror nok, at Grundtvig fejede gården i formiddag".

Melodi: Et jævnt og muntert virksomt liv på jord…

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord
er motto for Poul Erik Søe i Lønne.
Skal manden selv i grunden lave spor?
I alt fald ikke alt, kan vi nu skønne.
Hans skole nyder godt af Grundtvigs ånd,
men anden grundtvigsk hjælp er ham beskåren,
thi Grundtvig tager kosten i sin hånd!
Tænk, Søe har faktisk set ham feje gården.

”De gamle” er hans skoles eliksir.
De svæver over Søe og land og vande.
Det gælder altså både Kold og Trier,
og de, der svæver, kan vel også lande.
”De gamle”, som stod bi fra hedenold,
skal slå sig ned og ikke blot som gæster,
og skønt den ene lyder navnet Kold,
kan Søe vel se ham sin varmemester?

Vi véd, Ernst Trier oprindelig var præst.
Hvad drømmer Søe mon, Trier får at bestille?
Måske hans ånd kan tjene skolen bedst
med foredrag som før på Vallekilde.
Med Grundtvig, Kold og Trier i skolens stab
er ingen bedre stedt på danskens øer.
Man modstår under Søes forstanderskab
selv storm og bøger og forkerte søer.

Vel véd vi, Søe blot spøger med de ord
om dem, der går og spøger på hans skole,
og husk nu på: et muntert liv på jord
var helt fra Grundtvigs tid en sund parole.
At Søe har set ”den gamle” feje gård,
forstår vi ikke som en åbenbaring.
Det er et tip om skolens liv, vi får
så munter udlagt ved en Søe-forklaring.