Lønne Højskole i billeder
Lønne Højskoles hovedbygning set fra indkørslen. Højskolen købte 1. december
1984 bygningen, der indtil sommeren 1984 havde været folkeskole. Overtagelsen skete 15.
februar 1985. I tiden indtil højskolens åbning 13. september 1985 blev hovedbygningen
indrettet til sit nye indhold, og der blev bygget nye bosteder til deltagerne.
Hvert bosted for deltagerne har navn fra de nordiske myter. Skiltene er lavet af keramikeren Jørgen Hübschmann, Nørre
Nebel
Lønne Højskoles klokke ved indgangen. Madklokken hører til de gamle
højskole-skikke, overtaget fra gårdbruget, hvor madklokken kaldte karlene til bord og
fad. Som ny højskole skulle der egentlig ikke have været madklokke, men på
åbningsdagen 13. september 1985 bar de håndværkere, der havde bygget deltagernes
bosteder, denne klokke frem som gave. Håndværkerne havde bedt byggeriets
ingeniør om at finde et forbillede for klokken.
Ingeniøren valgte klokkens form og ophæng på Uldum Højskole.
Den vestligste ende af den ene fløj
med bosteder for deltagere. Bostederne blev bygget sommeren 1985. Den
stedlige vognmand havde plads til 48 i sin største bus, og derfor blev
der bygget bosteder til 48 deltagere. Tre år efter fik vognmanden en bus
til 56, og højskolen byggede fire hytter, så der også kunne være 56
deltagere. Da deltager-tallet stadig voksede, lejede højskolen desuden ferie-lejligheder hos naboerne, og sådan er det stadig. Frem
til oktober 2002 har Lønne Højskole haft 39.000 deltagere.
Oktober-morgensol på en af Lønne
Højskoles hytter, et af bostederne for deltagerne.
Børn på en af de årlige slægts-højskoler for voksne og børn lavede fugle-foderhuse, som er spredt ud over højskolens område.
Hurtigt efter Lønne Højskoles åbning
blev kommando-motionen udskiftet med natur-ture, der både kunne røre
krop og sind. Magdal Kruse Madsen, der havde været førstelærer på Lønne
skole, før den blev højskole, øste af sit egns-kendskab til deltagerne
de første år. Ved hans død overtog billed-kunstneren Viggo Christensen,
Nymindegab, stifindingen og fortællingen. Han havde som kunstmaler malet
sig gennem hele egnen og omsatte øjets indtryk til ord. Fra 1997 er det
den tidligere ledvogter Leif Ludvig Lønnesen, der er stifinder og fortæller
på ture i Lønne Højskoles omegn. Her er han klar til afgang ud til
klit, skov og hede.
Det var ikke skik, at de gamle højskoler skiltede. Lønne Højskole skulle heller
ikke have haft skilt. Men da husets 14-årige søn Jeppe en dag i sommeren 1985
så en dobbeltdækker-bus køre forbi den kommende højskole, svømmede skilte-trangen
over. Han gik i værksteds-kælderen for at yde sit eget bidrag til oplysningen om Lønne
Højskole. Skiltet står endnu.
Kort efter højskolens åbning 13.
september 1985 var der slægts-højskole for voksne og børn i efterårsferien.
Påvirket af højskolens nybyggede bosteder og med egnens håndværkere
som lærere byggede børnene på seks dage Lokes Lysthus. Der er
støbt fundament, bindingsværk og indlagt lys. Og så var der endda på
de seks dage tid tilovers til tre fester, grundstens-lægning, rejse-gilde
og indvielses-fest. Børnenes hus, der hedder Lokes Lysthus, ses i baggrunden. Forrest totempæle, også opstillet
af børn, omkring bålpladsen.
Gul valmue i højskole-gårdens krukker. I mange år kom blomster-gartneren Alfred
Augustinussen fra Stadil med planterne, når han deltog i ophold på højskolen.