Riffel-malerier på Lønne Højskole

I Lønne Højskoles foredrags-stue hænger tre riffel-malerier. Den særlige male-måde gør, at hvert maleri rummer to billeder. De skildrer mytiske sammenhæng mellem fortællinger fra den gammeldanske tro og fra kristendommen. De tre riffel-malerier hedder Guds drengebørn, Træmænd og Undergangens under. Astrid Søe malede billederne for at tage Grundtvigs tanker om det religiøse sprog alvorligt. Kristendommen har ikke et særligt sprog, men må udtrykkes i hvert folks sprog. Og efter Grundtvigs syn bliver kristendommen stærkere og anderledes alt efter, hvor stærkt, udtryksfuldt og meningsfyldt det religiøse har været i et folk forud for kristendommen. I sit mere end 800 vers store digt "Kristenhedens syvstjerne" skildrer Grundtvig kristendommens vandring fra folk til folk - og dens nedslag i forhold til disse folks gamle tro. Grundtvig taler om, at kristendommen bor i modersmålets gæsteværelse. Det er værdien og styrker i de gamle ikke-kristne religioner, der afgør, om kristendommen bor godt. Derfor skal fortællingerne om Odin, Tor, Freja, Njord og Balder ikke afvises, mener Grundtvig. Tværtimod skal de gamle danske myter stå i glans for os. De er indgangsdøren til den danske kristne kirke. Odin, Tor og de andre er danskernes gamle testamente - man kunne sige det danske folks barnetro. På Lønne Højskoles riffel-malerier skildres fælles smeltepunkter i den gamle danske tro og kristendommen. Ikke for at sige, at religionerne ligner hinanden eller er ens, men tværtimod for at vise, at de livserfaringer, der er nedlagt i de gamle gude-myter har skabt et sprog, der helt umiddelbart gjorde det muligt for danskerne at modtage det nye og fremmede i kristendommen.

Fra den ene side ses gude-sønnen Skjold, sendt af Odin for at frelse Danmark. Odin hænger i livstræet Ask Ygdrasil, ofret til sig selv. Og det nærmeste billede skildrer ragnarok, livets undergang og genfødsel. Malerierne er lavet af Astrid Søe.

Foredrags-stuens riffel-malerier set fra den modsatte side. Nærmest Jesus, gude-sønnen, sendt for at frelse. I midten Jesus på korset, ofret, og korset bærer grønt løv, "min frelsers træ på Golgatha en evig krone bær", så kors-træets fortælling har sammenhæng med Odin i asken Ygdrasil. Fjernest skildres dommedag, Jesus viser sig ifølge Johannes Åbenbaring i skyen - her i atomskyens paddehat.

Odin ofret i livstræet Ask Ygdrasil. Maleren lader ham brede armene ud, formentlig for at modsvare kors-billedet i den anden del af riffel-maleriet. Ravnene, Odins to spejdere, sidder for en gangs skyld på grene i stedet for på Odins skuldre. I en anden nordisk myte siges det, at ravnene er heste, i hvert fald har Odin to heste begge ved navn "Ravn". Måske er hestene mere sandsynlige og passer i hvert fald bedre ind i spejder-rollen, også fordi Odin selv er rytter-gud. Odin blev "givet selv til sig selv" - ofret til sig selv. Ask Ygdrasil nævnes i "Vølvens spådom", der ofte kaldes et islandsk saga-digt, men som ifølge Peter Groves bog "Danmarks dåb" er et dansk digt. Nordgrænsen for asketræet går syd for Island. Det ville være mere end sært, om et folk valgte et træ, de ikke kendte, til helligt træ. Det samlede riffel-maleri med Jesus på korset og Odin i træet hedder "Træmænd".

Skitse til kors-maleriet, der i riffel-maleriet modsvarer Odins ofring til sig selv i livstræet. Skitsen er påvirket af C J Boyes salme "Dybt hælder året i sin gang" med ordene "min Frelsers træ på Golgatha en evig krone bær". Korset som henrettelses-instrument er blevet til et livstræ. På venstre arm er sindbillederne på tro, håb og kærlighed.

Fra det ufærdige riffel-maleri. Det ses, at der er malet på sammenspændte trælister. Det er trekantede lister, som hviler i en træform med trekantede åbninger i listernes størrelse. Når den ene side er færdigmalet, vendes listerne, og der tages fat på den anden trekantside - i dette tilfælde Odin i livets Træ Ask Ygdrasil som modstykke til Jesus på korset. Astrid Søe har på billedet valgt at tage ordet Golgata, hovedskalshøjen, bogstaveligt - og ladet en hovedskal være selve højen, hvori korset slår rod. I Grundtvigs "Du, som går ud fra den levende Gud" lader han "Livstræet skyde af korsets rod".

Udsnit af riffel-maleriet. Maria ved korsets fod. Maleren har tydeliggjort, at Marias blå farve og hendes tolvstjernede krone er genbrugt i det flag, det katolske flertal i EU gjorde til unionens flag. Det hører til katolsk legende, at Maria også foer til himmels og blev kronet - med henvisning til Johannes Åbenbarings tale om himmeldronningen. Maria-dyrkelsen har ikke grundlag i Det ny Testamente. Udover i de sent tilføjede historier om Jesu barndom er Maria kun nævnt tre gange ved navn i hele Det ny testamente. Hverken Maria eller Jesu fire brødre synes at have tilsluttet sig hans forkyndelse. Markus evangeliet 3,31. Først efter Jesu død sluttede Maria sig til menigheden. Apostlenes gerninger 1,14.

Forarbejde til billedet om Ragnarok fra den danske myte - som modstykke til kristendommens tale om dommedag. Ragnarok og dommedag er de to sider af riffel-maleriet "Undergangens under". Balder opstår fra de døde. Da han ikke døde som kriger og derfor ikke kom til Odins Valhal, endte han i Hel - den danske mytes dødsrige. Det olddanske ord Hel er det ord, kristendommen overtager i forestillingen om helvede. På engelsk er det også tydeligt, hvor det kristne dødsrige kaldes hell. Navnet Hel bruges også om dødsgudinden, der vogter indgangen til dødsriget - hun er selv halvt død og halvt levende. I Hel er Fenrisulven lænket, men slipper løs ved Ragnarok. Maleren har valgt et Europa-kort som baggrund for Ragnarok-skitsen. Indgangen til Hel med den nøgne dødsgudinde er ved Brüssel og næppe valgt vilkårligt, men må ses i nutidigt lys. Fremstillingen af Ragnarok er tolket mytisk og tager ikke hensyn til Peter Groves fremstilling i bogen "Danmarks dåb". Her hævder Grove med stor indsigt, at det såkaldte islandske saga-digt "Vølvens spådom" er dansk, og at Ragnarok er navnet på den krig, der fandt sted i virkeligheden, da danerne hjulpet af Attila og hans hunner for omkring 1600 år siden indtog det land, der siden kom til at hedde Danmark.

Træet kløves ved Ragnarok. Tidlig fase af riffelmaleriet Ragnarok i "Undergangens under".

Hels port åbner sig ved Ragnarok. Dødsgudinden Hel holder vagt. Fra riffel maleriet "Undergangens under"

Dødsgudinden Hel ved dødsrigets port. Ragnarok-enkelthed i riffel-maleriet "Undergangens under"

Balder bryder ud fra Hel ved Ragnarok. Billedet giver indblik i et riffel-maleris tilblivelse. De trekantede lister - hvilende i i forme svarende til hver liste - er fastspændt med skruetvinger. Billedet males som på et lærred - men med hensyntagen til eller i hvert fald følelse for, at billede vil ændre sig som følge af mellemrummene mellem listerne, når begge bemalede sider bliver at se. Listen danner en ligesindet trekant i profil - og den tredie ikke-bemalede side bruges til endelig fastgørelse på en træplade.

Et af Astrid Søes riffel-malerier på Lønne Højskole hedder "Guds drengebørn". Til den ene side ses kong Skjold, til den anden Jesus. De til England (Angelland) udvandrede anglere fra det tidligere danske Sydslesvig kendte historien om kong Skjold, som stærkt og smukt er gengivet i de angelske skrifter - før Ansgar kom med historien om Jesus-barnet i Bethlehem. Odin sendte sin søn Skjold, fordi Danmark standede i våde. Danerne kendte altså til, at når der skal frelses (olddansk for frihals, ikke at være slave), så sender guden sin søn. Da Ansgar kom og fortalte, at Gud havde sendt sin søn, har sønderjyderne nok sagt: - Nu igen! Astrid Søe har majstangen med på maleriet, som her er i sin tilblivelse. Majstangen er et gammelt frugtbarhedstegn, masten - det mandlige lem - i kransen, moderskødet. Dannebrog er med , fordi Grundtvig i sin sang om kong Skjold - I gamle dage det var engang - siger: "og hvor han sov både spæd og spag, dér vajed over et kongeflag, så liljehvidt og så rosenrødt som kun hos Freja på kinden mødt." Dannebrog er fra 1219, kendt siden da i Estland og byvåben for Tallinn (danskerbyen eller danskerborgen), først omtalt i danske skrifter fra 1500-tallet. Myten om Skjold er i hvert fald 1500 år gammel og altså længe før Dannebrog. Hos Grundtvig og på maleriet her går myterne op i højere enhed. I den endelige udformning af riffel-maleriet lod Astrid Søe kong Skjolds skib stævne mod Jylland i stedet for Lejre, formentlig med kurs mod Lønne. Lidt sydligere ville måske være mere historisk rigtigt, hvis man lægger Peter Groves "Danmarks dåb" til grund og går ud fra, at Odin er Attila - og kong Skjold dermed Attila-søn, i hvert fald hunner eller daner, som folket hed, der kom sammen med hunnerne til Norden. I hvert fald bliver på maleriet "kysten og skoven grøn" som i Johannes V. Jensens sang om kong Skjold, "Lysfyldt morgen til marven kold". På det endelige riffel-maleri er hele Jyllands vestkyst grøn. På billedet ses Odins borg i Valhal - den, der i Ingemanns "Der står et slot i Vesterled" gennem halvandet hundred år har hindret salmen i at komme i salmebogen. Slottet i Vesterled er ikke kristent, skønt Ingemann forsikrer, at Vorherre selv har bygget det. Skiftende salmebogs-kommissioner har med deres holdning været til grin, fordi Odins borg hele tiden har været i salmebogen, nemlig i Grundtvigs "Den signede dag", hvor der stander en borg så prud og grand. Det er også Odins borg. I virkeligheden bruger Ingemann og Grundtvig det gammelnordiske, hedenske sprog til at tolke kristendommen med. Der er for en dansker heller ikke andet sprog. Og det fremhæver Grundtvig ved at sige, at "gudsbilledet forældet må i glans dog for os stå". Odin, Tor og Freja er for Grundtvig våbenhuset til den danske kristne kirke - eneste adgangsmulighed. Fortællingerne om Odin, Tor, Freja og de andre guder er danskernes gamle testamente. Gud var i landet, før kristendommen kom. Som Gud var i Palæstina, før Jesus blev født. Noah, Adam og Enoch var ikke kristne, for der kan ikke være kristne, før Kristus kommer, men de var Guds venner alligevel, siger Grundtvig. Det er hans grundtanke, da han siger, at det gælder om først at være menneske, siden kristen. Uden de gamle myters sprog kan man ikke tolke kristendom. Jakob Knudsen genbrugte tankegangen, da han skrev "Se, nu stiger solen af havets skød". Til sidst synges "Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav, lad mig ikkun stævne imod min grav". At sejle ind i døden er ikke kristendom, men gammeldansk tro. De døde sejlede til Odins borg i Valhal - som de sejlede til dødsriget Hel. Trods det gammeldanske ordvalg er "Se, nu stiger solen" i dag sunget ti gange mere end andre salmer, viser en måling. De to sidste vers er i dag hyppigst brugt, når kister bæres ud fra kirken ved jordefærden.

Udsnit af riffel-maleriet "Guds drengebørn" - engle over og dyr ved den nyfødte.

En af de paletter, riffel-maleriets maler Astrid Søe brugte undervejs