Sagahaven på Lønne Højskole

Sagahaven er en drøm. Og drømmen er fra bar mark at skabe en have, der fortæller danskernes saga. Ikke et museum, men en slentretur, hvor der langs stierne fortælles 10.000 års historie.

Lønne Højskole har et stykke jord. Vi har den drøm, at det bliver historiens jord. Ikke på een gang, for sådan bliver ingen historie til. År for år håber vi at føje en bid til Sagahaven. Og vi håber, at andre vil være med i tilblivelsen.

Målet er både at lave naturhistorie og historienatur. En gå-tur i højskolens Sagahave vil kunne blive en øjets Danmarkshistorie.

I 1994 plantede vi en lille lund, som den så ud i Danmarks oldtid, i ege-tid. Fra ældgamle jordlag med blomsterstøv ved vi, hvordan skovene så ud i oldtid. Vi plantede altså ud fra historiens egen opskrift. Nogle af de grønne lunde var helligsteder i gammel tid - her blev de førkristne guder dyrket, og i livstræet Ask Ygdrasil hang Odin, ofret til sig selv.

Med tiden kommer de første gangstier i Sagahaven. Den allerførste stumpvej blev gravet ud i 1994, og den første egentlige sti gravede børn og voksne på Slægts-højskole 2000. Med årene skal havens gange også fortælle dansk vejhistorie fra de første rensdyrjægeres dyreveksel frem til de gamle kongeveje.

Sagahaven i Lønne har sin egen kæmpehøj. Den bygges som i oldtiden. De havde ingen trillebør. De stablede højen af græstørv. Vi håber, at Sagahavens høj bliver helt særegen. Vi forestiller os nemlig, at den skal vokse sig stor år for år. Men på den måde, at folk, der kommer til Lønne Højskole, tager en græs-tørv fra deres egen egn med i en plast-pose. Sådan vil højen i Sagahaven blive hele Danmarks kæmpehøj. Og selvsagt føres der bog over, hvor græstørvene kommer fra.

Sagahaven har en stenkreds - som de er kendt fra Irland, Danmark og andre steder i bronzealderen. Stenkredsen i Lønne er knap så gammel. Stenene blev sat 1994. Men stenene er vestjyske, og Vestjylland har jo ikke så mange gamle sten på grund af den seneste istids fravær i det vestjyske. Stenene i højskolens stenkreds er imidlertid fra før seneste istid. De er hentet op fra søbunden i Filsø og skænket til højskolen af Filsø hovedgård. 

Stenkredsene kaldes også kvindekredse, og irerne siger druidekredse. De regnes for gamle helligsteder, den tids kirke. Måske formede stenene en livmoder, så man gik i sin mor igen, når man trådte ind i stenkredsen. Og blev født på ny, når man gik ud.

Selvfølgelig kunne vi have bedt en have-arkitekt om at planlægge det hele og så fået en anlægsgartner til at lave arbejdet. Det er ikke for pengenes skyld, det bliver anderledes, skønt en højskole, der aldrig har søgt statstilskud, selvsagt ikke slår om sig med penge. Men vi gør det selv, fordi vi ved i Lønne, at selvgjort måske ikke altid er velgjort, men til gengæld holder man mere af det, som man selv har haft hånd om. Det fortæller erfaringen:

Et år plantede børnene på de årlige højskole-ophold, der er i Lønne for voksne og børn, halvtreds buske. De fleste af dem står stadig, selvom de blev plantet i slem tørke i juli måned. Grunden til, at planterne overlevede, er uden tvivl, at børnene var helt vilde med at holde dem i live. Halvdelen af børnene havde aldrig plantet før. De stod op i pyjamas midt om natten for at vande netop deres busk. En familie fra Sjælland skulle ugen efter holde ferie i Skagen. Da de var færdig deroppe, tvang børnene forældrene til at køre over Lønne til Sjælland, hvad der næppe er den nærmeste vej, men børnene ville ned og kigge til deres busk, som de selv havde plantet.

Det vil tage mange år, før Sagahaven ser ud af noget. Men det gror omkring os.

Lønne Højskoles forside