Mytens talerstol på Lønne Højskole

Astrid Søe på Lønne Højskoles talerstol, som hun selv har udsmykket Det er en 15-årig, Astrid Søe, der har lavet keramik-udsmykningen i Lønne Højskoles talerstol, mens hun var elev på Eriksminde Efterskole. Otte år senere i 1997 holdt hun som højskolelærer sit første foredrag fra egen talerstol. Keramik-billederne har de nordiske myter som emne.
Talerstols-billedet viser Noatun, guden Njords bolig. Njord er mandlig hovedgud i den gudeslægt, der hedder Vanerne. De er forud for gudeslægten Aserne. Lønne-pigen, en jernalder-kvinde fra det første århundrede efter vor tidsregning, har nok dyrket Njord, Freja og Frej og de andre guder i Vanernes tid. Lønne-pigens grav blev fundet på Lønne Hede, og kisten indeholdt den ældste farvede klædedragt, der er fundet nord for Alperne.
Fenris-ulven, afkom af jætten Loke, hyler under det nordiske livstræ, Ask Ygdrasil, og i forgrunden bider Midgårdsormen - også barn af Loke - sig selv i halen. Regnbuen Bifrost spænder sin bue ind i livstræets krone som sindbillede på håb.
En fri tolkning af livstræet, der både er træ og gudinde. Det nordiske livstræ er særpræget ved, at de nedbrydende og opbyggende kræfter er til stede i myte-træet som i ethvert træ i naturen. I talerstols-billedet er kræfterne bragt i sammenhæng i et kvinde-træ, hvor tilblivelsens verden er skildret som menneske-fostre, der suger kraft af de tre rødder.
Balders bålfærd, efter at Mistelten har dræbt ham. Balder skal sejle til dødsriget Hel. Han ligger på et bål, der er bygget op i skibet, danskernes gamle sindbillede på død. Guden Tor vil skubbe skibet fra land, men er ikke stærk nok. Heksen fra nabo-sognet bliver tilkaldt. Hun håner Tor ved at skubbe skibet fri med sin lillefinger. Tor bliver rasende og sparker til den nærmeste dværg, som ryger med ud ombord på skibet. Da guden Heimdal gæster dødsriget Hel, møder han dværgen, så derfor ved vi, at historien er god nok.
Frugtbarheds-gudinden Freja i sort hekse-kjole med Midgårdsormens spiral som udsmykning og selvsagt med hjertet udenpå.
Odin på sin ottebenede hest Slejpner, der er afkom af jætten Loke. Astrid Søe var ved udformningen påvirket af en fortælling, der i hendes barndom sagde, at Odins hest havde otte ben, men at de fire sad forneden, de andre fire foroven. Når hesten blev træt i de nederste ben, kunne den dreje rundt og løbe videre på de andre fire.
Hejmdal har her et horn, der er på størrelse med et alpehorn i Schweiz. "Godt råd vidste Hejmdal, den vittige dværg, han blæser guldhornet på Himlinge-bjerg", synger Grundtvig. Til venstre svinges Gungner, Odins spyd og sindbillede på ret og magt.
Guden Tor ager over himlen med bukkene for. Og med lynene følger Tors-gaver, torden-sten, der værner menneskene mod nye lynnedslag.

Lønne Højskoles forside