Tipperne

Fugle-halvøen Tipperne ligger nær Lønne Højskole. Og store mængder af halvøens fugle tager vejen ind over højskolen året rundt og især de store flokke af gæs og svaner vår og efterår.

Først på Tipper-halvøen kommer vi til en vejbro. Den er fra omkring 1930'erne. Da broen blev åbnet, stillede Lønnes drenge sig - ifølge egnens fortællinger - op og krævede bropenge af de bilister, der kom. De fremmede greb til pungen, men en sagfører fra Nørre Nebel nægtede. Så spærrede drengene broen, og han måtte bruge det gamle vadested. Næste søndag kom han igen. Drengene ville atter have bropenge, han nægtede, og de spærrede. Så kørte han igen over ved vadestedet, men kom ikke ret langt. For drengene havde brugt ugen til at uddybe vadestedet, og det kostede sagføreren en krone at få bilen skubbet op på tørt land igen.

Bjålum klit er et stort klit-område med Store Mjøl og Grønbjerg, der rager op over det flade landskab. Her er jægerhytterne, de fleste er fra tiden efter anden verdenskrig. Der har altid været snak om dem, fordi de ikke alle er bygget efter bygningsvedtægterne. Mest handler ordvekslingerne dog om, hvorvidt det er det rigtige sted at have jægerhytter - her klods op ad et fuglereservat. Hytterne er oprindelig helt enkle. En af dem er bygget af en mand fra Esbjerg. Han cyklede til fra Esbjerg til Lønne hver søndag. På bagage-bæreren havde han brædder fra fiskekasser. Dem byggede han huset af. Det er klart, at når ens hytte har kostet så megen benkraft og ansigtssved, så er man ikke lige med på, at den skal rives ned. Egnens folk - de fleste af dem - har ikke særligt meget at indvende mod hytterne, og myndighederne har til nu ikke ønsket at fare voldsomt frem. Fra midten af 1990'erne skiftede de fleste synspunkt og mente, at jægerhytterne klæder landskabet. Ikke mindst en del kunstneres optagethed af de særprægede hytter som et stykke kulturhistorie fik mange til at skifte standpunkt.

Man kan stadig høre en kvinde blive omtalt som en dum gås. I virkeligheden er det et hædersord, for gæs er nogle af de klogeste blandt fuglene. Gæssene ved udmærket, hvornår det er jagttid. Så forlader de det fredede område - lige før markhegnet ind til Værnengene - ved at gå stejlt op i luften uden for jægernes rækkevidde. Og når de om aftenen kommer flyvende til det fredede område sydfra, så flyver de højt ind, men lander brat lige på den anden side af det hegn, der skiller dem fra jægerne.

Tipper-halvøen ligger mellem Nyminde-strømmen og Falen Dyb. Tipperne er en halvø i den sydligste del af Danmarks største indsø, Ringkøbing fjord. Tipperne er til som følge af havets aflejringer, men der kom også materiale fra Skjern-åen, der udmunder i Ringkøbing Fjord. Navnet skyldes to øer, der før halvøens dannelse lå nordpå, Store Tip og Lille Tip.
Gabet - hullet i Holmsland Klit - vandrede i 1700- og 1800-tallet sydpå. Da Gabet lå ud for Haurvig - over for Skjern-åens udløb - dannede havet sandflader, hvor halvøen nu ligger. På dem blev der dannet strandvolde og klitter, og de gav læ for dannelsen af marsk.

Den inderste del af Tipper-halvøen Værn-engene. Navnet skyldes sandflugten gennem flere hundrede åpr og det værn, man her prøvede at bygge mod fygesandet. Der blev bygget diger af stave, tang og lyng. Og der blev plantet hjelme.

Nord-delen af Tipperne blev overtaget af staten fra slutningen af 1760'erne. Fuglene blev fredet så tidligt som 1898. Siden 1928, da der kom fast opsyn, er Tippernes ynglefugle blevet talt.